Norges Malerkunst I Middelalderen

mellem den antike impressionisme og den orientalske polykromi bli et av spørsmaalene, som vil faa en fyldig utredning, — stofmarmoreringen, impressionismen, kolorismen som brytes mot orientens rene farvefølelse. Naar vor malerkunst satte ind, skulde den maleriske problemstilling staa omtrent saaledes. Tidens smag laa for det arkitektoniske og plastiske, og i maleriet stod den dekorativ?lineære stil i forgrunden. Men forskjellige kræfter sprængte paa, og den gjæ? ring dette fremkaldte, vil vi ogsaa med tydelighet gjenfinde i vort maleri. Av det klassisk?byzantinske maleri med impressionistisk farvefølelse har man hittil her i landet blot fundet faa rester. Det er engelen fra Røldal med den graablaa kjor? tel, hvorpaa hvite streker og prikker er kastet ind, en gul kappe med gulhvite streker. Det hvite følger de sorte streker og fremkalder ved sin kontrastvirkning et forsterket farveindtryk. Her har vi et godt litet eksempel paa den omtalte gjæring i farvefølelsen som beror paa ældre følelser, og som vi tror gaar ind som et vigtigt led i malerkun? stens utvikling i det 12. aarhundrede. Engelen fra Horg har ogsaa i al sin primitive form denne romansk?klassiske kolorisme med farveflatens opdeling. Paa en overordentlig interessant maate kommer dette frem i et evangeliar tra Home i Nationalmuseet i Kjø? benhavn. I helgenrækken staar St. Olav nævnt. Arbeidet er engelsk paavirket, men av den art at det kan tænkes forarbeidet i Norden. Danmarks rike og eiendommelige romanske kalkmaleri, som svinder i det 13. aarh., har dekorative motiver, særlig pals metten, der degenererer paa en maate vi finder igjen i evangeliarets ornamenter. Like? ledes vil en viss beslegtet mangel paa koncis stilfølelse paatræffes begge steder, kort sagt, meget taler for dette koloristisk interessante arbeides nordiske, kanske danske op? rindelse uten at jeg dog endnu tilstrækkelig kjender materialet. Her har vi netop disse lyse, brudte gouachetoner, denne eiendommelige marmoring av klædedragten i forskjel? lige farver, med andre ord, vi møter en smag som staar i motsætning til den stiliserte farvefølelse. I sommer har jeg ogsaa hat anledning til at se resterne av svenske kalk? malerier i Kaga ved Linköping. Ogsaa her har vi noget av den samme farvefølelse, en douce, lys og nuancerik, hvis aner nedover i tiderne det vil være av betydning at faa fastslaat. Hvor utbredt denne farvesmak har været i Norge, kan vi ikke uttale os om, men disse rester fra Røldal og fra Horg viser at gjæringsstoffet var naadd op til os. Vi skal nu se hvorledes en hel skole, nemlig den i Oslo, lar disse problemer ligge og isteden gjennem sin første mand arbeider polykromt —, mens Bergensskolen med iver dyrker kolorismen og tar de spørsmaal, som hænger sammen hermed, op til kunst? nerisk behandling. Det er eiendommelig, at vor kunst likefrem starter med to koloristisk forskjellige skoler. Osloskolens grundlægger, Hitterdalsmesteren, arbeidet polykromt i samme for? stand som tidens billedhuggere gjorde det. Det er den enkelte farves glans det gjaldt at faa saa straalende frem som mulig. Farverne levde hver for sig i sin gamle sym? bolske styrke saa at si et eneboerliv for Guds øie og opvakte gamle, primitive følelser og fornemmelser. Vi har det lidenskabelige røde — ildens og blodets, passionshistoriens farve. Det røde forlangtes likefrem ved fremstilling av Kristi lidelse, hvad Eids?ante? mensalet er et minde om. Mot det røde lever det rolige, alvorlige blaa, længselens og troskapens, himmelens og havets farve, romantikernes. Det grønne er haabets, vaarens og orientalernes farve. De regner den for den roligste, «den befrier uten at ophidse», mens det gule er muntert og livlig, litt koket og letsindig. Guldet derimot gir alle 224