Norges Malerkunst I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1917
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 256
UDK: st.f. 75(48) Fett
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
et moderne uttryk — kalde disse arbeider staffelikunst. De er ikke som det dekorative
vægmaleri malet for de store avstande, heller ikke som miniatyrerne for de middel-
alderske boksamleres intime kunstglæder. De stod der indrammet foran alteret med
«publikum» foran sig omtrent som staffelibilledet paa væggen. Selv om arbeidet for
det middelalderske menneske hadde sin største værdi i det religiøse indhold, saa har
dog utvilsomt ogsaa specielle kunstneriske hensyn gjort sig gjældende under antemen;
salets utvikling. Denne fører ogsaa fra antemensalet til altertavlen og videre over i
det moderne staffelibillede. Der har for denne kunstart vokset frem specielle krav til
anskuelighet, avgrænsning av motivet, arbeide med linjer, farver og karnation, som lar
en ane enkelte av staffelibilledets love. Desuten har man likeoverfor disse arbeider,
som har været fremvist for de mange, og som skulde erstatte metalarbeidernes pragt og
guld, stillet de største kunstneriske krav. Vore bedste antemensaler hører da ogsaa til
de høiest staaende kunstneriske arbeider, som er utført i tiden. Baade har de geistlige
og «publikum», som stadig fik se arbeiderne og kunde sammenligne, stillet de største
kunstneriske krav, og det er tydelig, at de samme krav har malerne selv stillet til sit
arbeide.
Merkelig nok er der ute i Europa forholdsvis litet bevaret av denne eiendomme;
lige kunstart. Dette kan ha forskjellige grunde. Noget er vel kanske ødelagt, men
sikkert ikke saa meget, at det kan forklare den paafaldende mangel av malte antes
mensaler i utlandet. En anden forklaring er, at man ute hadde mere raad til at lægge
sig til de kostbare guld; og metalarbeider. Maleren og guldsmeden var ofte samme
person, likesom maleren og billedhuggeren. Mens man altsaa ute bestilte de drevne
metalarbeider, nøiet man sig her med malte fremstillinger. Vor fattigdom skulde alt?
saa være blit vor rigdom. — Heller ikke dette er tilstrækkelig til at forklare dette eien;
dommelige tilfælde. Man maa huske, at de kostbare farver og stoffe, som bruktes i
maleriet, gjorde, at dette arbeide slet ikke altid faldt saa billig. Jeg tror, at en med;
virkende aarsak til den rad av prægtige og kunstnerisk høitstaaende antemensaler, som
vi har i vort land, for en del skriver sig fra den glæde over farve, den kolorisme, som
har ligget i vort folk, og som har git sig saa mange utslag i vor kunst. Selv under
Altertavle fra Soest.
3
Altes Museum, Berlin.
^^
17