ForsideBøgerNorges Malerkunst I Middelalderen

Norges Malerkunst I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1917

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 256

UDK: st.f. 75(48) Fett

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
et moderne uttryk — kalde disse arbeider staffelikunst. De er ikke som det dekorative vægmaleri malet for de store avstande, heller ikke som miniatyrerne for de middel- alderske boksamleres intime kunstglæder. De stod der indrammet foran alteret med «publikum» foran sig omtrent som staffelibilledet paa væggen. Selv om arbeidet for det middelalderske menneske hadde sin største værdi i det religiøse indhold, saa har dog utvilsomt ogsaa specielle kunstneriske hensyn gjort sig gjældende under antemen; salets utvikling. Denne fører ogsaa fra antemensalet til altertavlen og videre over i det moderne staffelibillede. Der har for denne kunstart vokset frem specielle krav til anskuelighet, avgrænsning av motivet, arbeide med linjer, farver og karnation, som lar en ane enkelte av staffelibilledets love. Desuten har man likeoverfor disse arbeider, som har været fremvist for de mange, og som skulde erstatte metalarbeidernes pragt og guld, stillet de største kunstneriske krav. Vore bedste antemensaler hører da ogsaa til de høiest staaende kunstneriske arbeider, som er utført i tiden. Baade har de geistlige og «publikum», som stadig fik se arbeiderne og kunde sammenligne, stillet de største kunstneriske krav, og det er tydelig, at de samme krav har malerne selv stillet til sit arbeide. Merkelig nok er der ute i Europa forholdsvis litet bevaret av denne eiendomme; lige kunstart. Dette kan ha forskjellige grunde. Noget er vel kanske ødelagt, men sikkert ikke saa meget, at det kan forklare den paafaldende mangel av malte antes mensaler i utlandet. En anden forklaring er, at man ute hadde mere raad til at lægge sig til de kostbare guld; og metalarbeider. Maleren og guldsmeden var ofte samme person, likesom maleren og billedhuggeren. Mens man altsaa ute bestilte de drevne metalarbeider, nøiet man sig her med malte fremstillinger. Vor fattigdom skulde alt? saa være blit vor rigdom. — Heller ikke dette er tilstrækkelig til at forklare dette eien; dommelige tilfælde. Man maa huske, at de kostbare farver og stoffe, som bruktes i maleriet, gjorde, at dette arbeide slet ikke altid faldt saa billig. Jeg tror, at en med; virkende aarsak til den rad av prægtige og kunstnerisk høitstaaende antemensaler, som vi har i vort land, for en del skriver sig fra den glæde over farve, den kolorisme, som har ligget i vort folk, og som har git sig saa mange utslag i vor kunst. Selv under Altertavle fra Soest. 3 Altes Museum, Berlin. ^^ 17