Norges Malerkunst I Middelalderen

saavel som for farver og deres anvendelse, og gir dernæst en særlig utførlig omtale av vægmaleriet, hvorunder en avhandling om det menneskelige legeme. Den lange slanke figur, som vi finder paa de byzantinske malerier, og som gaar over i vort maleri, beror paa faste regler, ikke paa et mangelfuldt naturstudium. Det er altsaa en bevisst kunst, en artificiel opbygget kunstverden. For kjødfarven har vi en række forskrifter forskjellig for alder og kjøn. Jomfru Maria og de hellige skal saaledes midt i ansigtet ha en fin tilsætning av zinnober. Det nøkne skal anlægges med grønt, som man dæk- ker helt med karnationsfarver, dog ikke helt, saaledes at grønlige skygger blir igjen; der omtales ogsaa røde skygger. De gamles rynker skal gjøres røde. Interessant er bemerkningen om at skissere med sort. Der tales om, at den fuldendte figur skal ha en sort kontur. Den senere og største del av boken handler om de forskjellige motiver, som skal fremstilles. Det er en hel byzantinsk ikonografi. Spredt om i bibliotekerne findes andre manuskripter, som behandler den middels alderske malerkunst teoretisk. Fra det Ilte og 12te aarh. har vi manuskripter i Leyden, Salzburg, Valenciennes. Fra det 14de og 15de aarh. manuskripter i München, Strasss burg, Trier, Innsbruck; særlig vigtig er manuskriptet i Montpellier. Ogsaa i de senere italienske kunstbøker gaar meget igjen av middelaldersk tradition. Det vigtigste manus skript er dog det arbeide, som den tyske munk Theophilus har skrevet, og som alt Lessing har utgit en avhandling om. Her har vi fuldstændige tekniske opskrifter for alle arter skulptur og maleri, og det viser, hvilket møisommelig og vanskelig haands verksmæssig arbeide de middelalderske kunstnere underkastet sig for at opnaa de bedst mulige resultater. Man forbauses over fylden av tekniske kundskaper, som disse mestere besad. Ifølge Theophilus blir en omhyggelig bearbeidet ek eller grantrætavle overdrat med en tyk slepet kridtgrund. Herpaa blir saa tegningen ridset ind. Derpaa kommer lokals farverne i tempera med eggeblomme, kvae og voks som bindemiddel. Da dette tørker meget hurtig, maa farvenuancer lægges lagvis paa hverandre, og en viss lazering opnaaes ved stadig opvarmning. Som bakgrund tjener et lag av plateguld. For at skaffe liv blev i kridtgrunden gjerne i forveien presset ind mønstre, som liljer, akantus, granatepler. Disse teoretiske kunds skaper har ikke alene vore kunstnere kjendt, men vi har ogsaa spor av disse kunsts teoretiske bøker i vor literas tur. I den islandske encyklos pædi Alfrædi Islenzk, som handler om de forskjelligste ting, fra pilgrimsreiser til egteskabelig avhold, fra c fem store kirkeforsamling' til merkelige stene, fra pros cessionsdagenes oprindelse til fysiologiske notiser, om jomfru Marias slegtsregister, del av en lægebok, om varsel tat av maanens alder o.s.v., Antemensale fra det Ilte aarh. i museet i Vich 19