ForsideBøgerNorges Malerkunst I Middelalderen

Norges Malerkunst I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1917

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 256

UDK: st.f. 75(48) Fett

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
der har vi ogsaa i brevform en avhandling om forfærdigelse av billeder. — En kunstner, som kalder sig T., skriver til sin ven og kanske yngre kollega Magnus. Han begynder med en bøn til Kristus, «som er overmester eller hovedforfærdiger og ophav for alle kunster i verden». Skal du utføre et billedhuggerarbeide eller et maleri, som skal ha farver og guld, saa gjælder det først at arbeide med træet og tørre det saa godt som mulig, skriver mesteren. Hvor træet har revner eller brister, skal det straks fyldes med sterk lim. Dernæst skal træet bones, sandsynligvis med sælolje, som man har paa en klut. Det skal være saa varmt som mulig, og det gnides ind mange gange. Saa kommer bearbeidelsen av undergrunden for sølvet og guldet (bua gulli ok silfri). Fremgangsmaaten er omtrent den samme som ved guldlistearbeider nutildags. Der lages et kridtunderlag, som poleres og gjøres saa glat som mulig. Herpaa strykes saa et slags pergamentlim. Naar du nu vil paalægge sølv, sier vor mester, da skal du ta sølvet med en kniv og anbringe det paa pergament og lægge derav paa billedet, der, hvor du forut har lagt massen. Pas paa, at det intet sted i forveien er blit tørt, '^»■:f K.Ä^/rt St. Peter martyr. Triptykon fra Sixena i museet i Barcelona. 20 og at du ikke lægger sølvet saaledes, at der danner sig «klatter». Naar det er tørt, skal du glatte sølvet med en god ulvetand eller hundetand. Naar det er blit godt blankt, skal du gnide efter med lærret saa sterkt som mu; lig. Derpaa skal du gaa ut i sol; skinnet og la sølvet «størkne» i solen. Ta derpaa en børste og stryk guld; farven ganske tyndt paa. Naar det er tørt, skal du farve guld for anden gang paa samme maate, og da saa rødt, som det synes dig tilpas. Dette er bearbeidelsen av guld; bakgrunden. Karakteristisk nok gives anvisning paa at lage falsk bakgrund, idet der ikke brukes egte guld, men blot guldfarve, som strykes paa sølv. Der, hvor farverne skal komme, maa der lages et nyt underlag av olje og brændt ben, forat farverne lettere skal fæste sig. Desværre er manuskriptet for selve farvernes vedkommende for en væsentlig del ulæselig. Vi ser, at farverne males og blandes med olje og eggehvite, dog maa ikke graat males med eggehvite, grønt og al anden farve blandes med olje. «Men farverne fortyndes med hvitt, det, som du vil gjøre blandet, eller med billi; gere farve for besparelses skuld» -------