Norges Malerkunst I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1917
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 256
UDK: st.f. 75(48) Fett
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
der har vi ogsaa i brevform en avhandling om forfærdigelse av billeder. — En kunstner,
som kalder sig T., skriver til sin ven og kanske yngre kollega Magnus. Han begynder
med en bøn til Kristus, «som er overmester eller hovedforfærdiger og ophav for alle
kunster i verden». Skal du utføre et billedhuggerarbeide eller et maleri, som skal ha
farver og guld, saa gjælder det først at arbeide med træet og tørre det saa godt som
mulig, skriver mesteren. Hvor træet har revner eller brister, skal det straks fyldes
med sterk lim. Dernæst skal træet bones, sandsynligvis med sælolje, som man har paa
en klut. Det skal være saa varmt som mulig, og det gnides ind mange gange.
Saa kommer bearbeidelsen av undergrunden for sølvet og guldet (bua gulli ok
silfri). Fremgangsmaaten er omtrent den samme som ved guldlistearbeider nutildags.
Der lages et kridtunderlag, som poleres og gjøres saa glat som mulig. Herpaa strykes
saa et slags pergamentlim. Naar du nu vil paalægge sølv, sier vor mester, da skal
du ta sølvet med en kniv og anbringe det paa pergament og lægge derav paa billedet,
der, hvor du forut har lagt massen. Pas paa, at det intet sted i forveien er blit tørt,
'^»■:f
K.Ä^/rt
St. Peter martyr. Triptykon fra Sixena i museet i Barcelona.
20
og at du ikke lægger sølvet saaledes,
at der danner sig «klatter». Naar det
er tørt, skal du glatte sølvet med en
god ulvetand eller hundetand. Naar
det er blit godt blankt, skal du gnide
efter med lærret saa sterkt som mu;
lig. Derpaa skal du gaa ut i sol;
skinnet og la sølvet «størkne» i solen.
Ta derpaa en børste og stryk guld;
farven ganske tyndt paa. Naar det
er tørt, skal du farve guld for anden
gang paa samme maate, og da saa
rødt, som det synes dig tilpas.
Dette er bearbeidelsen av guld;
bakgrunden. Karakteristisk nok gives
anvisning paa at lage falsk bakgrund,
idet der ikke brukes egte guld, men
blot guldfarve, som strykes paa sølv.
Der, hvor farverne skal komme, maa
der lages et nyt underlag av olje og
brændt ben, forat farverne lettere skal
fæste sig. Desværre er manuskriptet
for selve farvernes vedkommende for
en væsentlig del ulæselig. Vi ser, at
farverne males og blandes med olje
og eggehvite, dog maa ikke graat
males med eggehvite, grønt og al
anden farve blandes med olje. «Men
farverne fortyndes med hvitt, det, som
du vil gjøre blandet, eller med billi;
gere farve for besparelses skuld» -------