Norges Malerkunst I Middelalderen

og arkitektur. Figurerne stilles under hver sin sidebue, eller samles under midtbuen. Kommer sterkere bevægelse ind, tillates uregelmæssigheter. Dog sørges der for, at de bevægede partier avbalanceres gjennem sterke skraalinjer, vending av hodet eller be# stemte roligere partier. Et helt ødelagt billede, likeledes fra Tingelstad, staar saa nær Mariatavlen, at samme haand synes antagelig. Det er vistnok dele av en St. Martinstavle med helgenen tilhest, der gir kappen fra sig, og enten helgenen selv eller hans degn i bøn. Kommer man fra de bergenske antemensaler med de langt kraftigere typer, vil disse næsten østasiatiske virkende smaa hoder paa Tingelstadtavlen synes fremmede. Dette viser sig særlig paa de skjægløse hoder med de høit optrukne øiebryn. Typerne optræder allerede paa Hitterdals#antemensalet og har her yderligere faat et præg av manierisme. I det hele tat stikker det utvilsomt i gotiken — hvad ogsaa det literære billedsprog saa tydelig viser — ikke saa litet maner og affektation. Det dækkes over av linjens liv og ofte store gratie og lethet, men ved et billede som dette træder den gotiske manierisme — ja affektation tydelig frem. Den gotiske stil er i virkeligheten en formalistisk idealisme, som likesom optar i sig og absorberer realisme. Kampen mellem disse to kræfter holdes under stilens tugt, selv efterat dens indre magt er brutt. Saaledes her. Paa helt andre steder bryter realismen frem — og da frigjort til grotesk yderlighet i djævelfremstillinger og gjeipende hoder. — Forbindelsen mellem disse tavler Antemensale. Volbu kirke.