Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

IV Lovskriver nogen særlig Grund til at give sig af med hvad der dog egentlig grændser til Forfalskning; det bliver vel nærmest Kagebagernes Sag. Med Hensyn til de i § 2 omtalte pulveriserede; Sukkere henvise vi til det i det Følgende bemærkede. Bemærkningerne til § 3 og 4. Her tales om, at man vil „gjøre Udgiften ved Kontrollen saa liden som muligt,'' „føres ved Toldvæsenets almindelige Embeds- og Bestillingsmænd og ikke ved Functionærer, der særlig beskikkes hertil.“ Længere nede tales om „dertil egnede Personligheder11 osv. — At sende wrøferordnede Func- tionærer til Udlandet for at „gaae i Lære“, vilde være for- nuftigt og bliver vel næppe gjort. Til §§ 5 og 6. „De heri indeholdte Bestemmelser ville sees at være i Overeensstemmelse med hvad der i Almindelighed er fore- skrevet i andre Landes tilsvarende Lovgivning og navnlig i saadanne, der have antaget den samme Beskatningsmaade.“ Lovskriveren mener altsaa, at denne faktiske Overeens- stemmelse berettiger til at overspringe alle de mangfoldige Udviklingsstadier, som Lovgivningen har været undergivet andetsteds. Betydelig og hyppigt forekommende Toldsvig kan saa- ledes i et Land have foranlediget en Bestemmelse, der for et andet er aldeles ugrundet, ja endog uretfærdig. Til § 12. „ingen Anmeldelse om en Drifts Begyndelse modtages, og at altsaa Driften ikke tillades, medmindre Anmeldelsen gaaer ud paa Bearbeidelsen af mindst 5000 Tønder Roer i fortløbende Drift. “ At en saadan Drift ikke tillades burde ligefrem siges i Lovtexten, hvor det vilde høre hjemme og kunde spares i Bemærkningerne, hvor det ikke behøves. Lovskriveren fortæller (som en Undskyldning?), at en lignende Bestemmelse er truffet i Belgien. Denne Bemærkning