Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

88 Antal Kvæg opfedes med dette Foder og fortære det med Velbehag. Man blander det i passende Forhold med tørt Foder, Halm, Klid o. desk Angaaende Pulpens Næringsværdi og øvrige Egenskaber henvises til det Fore- gaaende. Eoebladene. Med Hensyn til Anvendelsen af Roe- bladene som Kvægfoder møder man en mærkelig Uenig- hed; Mathieu de Dombasle forkastede ubetinget Roe- bladenes Anvendelse som Foder (dog uden nogensinde at have forsøgt det), medens andre tillagde dem en let af- førende Virkning paa Kvæget, dog uden at fraraade deres Brug. M. Dumas mener at være kommet til det Resultat, at Ungkvæget med Lethed kan vænne sig til dette Foder- stof, men at det derimod aldeles ikke egner sig for Svinene; af denne samme Mening er M. de Gasparin, medens M. Bous- singault paastaaer ganske det Modsatte. Hvad der imidlertid ikke er mere end een Mening om, er, at disse Blade i over 20 Aar have været alminde- lig anvendte som Foder for Malke- og Fede-Kvæg; denne Anvendelse er saa langt fra at være moderne, at der fak- tisk var en Tid (før Roesukkerindustriens Udvikling), da man næsten udelukkende dyrkede Roerne for Bladenes (') Skyld. Uagtet saa fremragende Dygtigheder som M. de Bous- singault have fordømt Anvendelsen af denne Fourage, er Brugen deraf dog vedbleven at udbrede sig mere og mere — fordi Erfaringen lærte Folk, at den var fordeelagtig — og,, medens Theorien tidligere lærte, at Roebladene vare til stor Skade for Smørrets Qvalitet, er man nu enig om, at disse, blandede i et passende Forhold med andet Foder, snarere ere til Gavn for baade Qvaliteten og Qvantiteten af Smørret end det Modsatte (denne besynderlige Uover- eensstemmelse imellem Theorie og Praxis, der ligesaavel (l) cfr. Mémoires de la Société d’agrieulture de Paris, 1789, p. 126.