ForsideBøgerSukkerroen : Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

Forfatter: Charles Lund

År: 1873

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 150

UDK: 664.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
 •« 1 *£ 114 uddrage Sukkerstoffet med mere eller mindre heldige Resultater; kun for Sukkerrørets og Sukkerroens Ved- kommende er det drevet til en egentlig Verdensindustrie; Størstedelen af alt det Sukker, som consumeres over hele Jorden, uddrages af disse to Planter. Sukkeret er første Gang blevet analyseret af Gay- Lussac ogThenard; 100 Dele Sukker (Rør- eller Roe-) er sammensat af: Kulstof.......................42,10 Brint......................... 6,40 Ilt...........................51,50 Det krystalliserer i prismatiske Rhomboider af et større eller mindre Volumen; naar man i et mørkt Rum bryder et Stykke Sukker itu, udvikler der sig et phos- phoragtigt Lys, som dog hurtigt forsvinder; det samme kan iagttages, naar Sukkeret udsættes for et stærkt Slag eller en stærk Gnidning mod et haardt Legeme. Naar man i længere Tid vedbliver at gnide Sukkeret, udvikler dette en sød Lugt som af brændt Sukker, der hidrører fra den ved. den forhøiede Temperatur bevirkede Ud- vikling af Caramel. I Handelsverdenen pleier Sukkerets mere eller mindre lyse Farvenuance at danne Basis for alle Transactioner. Sandsynligvis vil man ligesom ved Sukkerroen kunne opnaae en endnu større Sukkerrigdom ved Valg af passende Varieteter, omhyggelig Frøavl etc. De i Roerne som oftest indeholdte Salt- dele, Sukkerfabrikanternes Fortvivlelse, vise sig ifølge Analysen ikke at være tilstede i Guleroden. De betydelige Udgifter, som Sukkerroens Pasning medfører, ville kunne undgaaes ved Dyrkningen af Gulerødder, eller ialfald betydeligt formindskes (navnlig maaskee ved at saae dem sammen med Byg eller Havre; i Frankrig saaes de ogsaa sammen med Hør og Valmue). 1 Henseende til sin lette Opbevaring har den et væsentlig Fortrin fremfor Sukkerroen.