Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

115 Man har imidlertid forlængst været paa det Rene med, at Sukkerets Farve ikke staaer i Forbindelse med dets Sukkerrigdom; en guul Qvalitet, hvis Krystaller ere store og regelmæssigt dannede, vil ofte være sukker- rigere end en hvid Qvalitet med daarligt og ufuldkomment formede eller smaae Krystaller. Konsumenterne ere dog ikke af denne Mening, men holde trofast ved det gamle System. I Danmark har der alt i mange Aar været forhandlet Roesukkere; navnlig har man forhandlet dette i Jylland i temmeligt store Mængder, dog aldrig under Navnet »Roesukker«, men alt kun under Fælledsnavnet »Pudder- sukker til den og den Friis«. At dette er blevet impor- teret fra et eller andet Sted »oppe i det Tydske«, hvor man har villet give en villigere Credit end herhjemme, kan vel næppe være Tvivl underkastet. Dette Sukker udmærkede sig navnlig ved et eiendommeligt snavset. Udseende, en temmelig høi Grad af Fugtighed, en sær- egen ubehagelig Stank og Bismag samt sin Evne til at farve Theen blaae; det var iøvrigt let at afsætte til jydske Bønder. Maaskee er det begrundet paa disse og lignende Erfaringer, naar man i Almindelighed med Begrebet »Runkelroesukker« er tilbøielig til at forene Tanken om noget daarligt eller dog ialfald mindre godt Sukker; dette er imidlertid en Misforstaaelse, iøvrigt saa grundig, at den vist maa være os bibragt af Tydskerne. Vi ville forsøge at begrunde dette noget nærmere, hvad imidlertid vist ikke lader sig gjøre ved simpelthen at erklære, at det Sukker, som udvindes af Sukkerroer er af den Beskaffenhed, at »hverken Publikum eller Kemien er istand til at skjelne imellem Rør- og Roe- sukker, naar begge Sorter ere godt raffinerede« (jfr. en Afhandling om Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark«); thi fremstillet saaledes indeholder det for-