Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

116 modentlig for det Første en Vildfarelse med Hensyn til, hvad Chemien er istand til (om Publikum er istand til at kjende Forskjel, er vel ligegyldigt, forsaavidt man da ikke har til Hensigt at føre Publikum bag Lyset), og for det Andet en Mærkelighed, som fortjener nogle Bemærk- ninger : Man taler om »Roesukker og Rørsukker, godt raffi- nerede«, men hvad vil det sige, godt raffineret? hvad vil det sige daarlig raffineret? Hvem raffinerer godt, hvem raffinerer daarligt? Hvem er Dommeren? Er det maa- skee de store Udstillingskomiteer? Nu vel da, lad os forudsætte dette. Men er det dette samme Sukker, som sælges til dagligt Brug? Er det en tilfældig Kjøber, der udstiller noget tilfældigt kjøbt Sukker? Nei, det er Fabrikanten, som udstiller sit Sukker, det er »Udstillings- sukker«. Hvad menes der endvidere overhovedet med Be- grebet raffineret Sukker? dette er noget saa vagt, at man, hvis man da ikke vil kalde alt Sukker, som sælges fra et Raffmerie, raffineret Sukker, bliver nødsaget til at fastsætte en mere eller mindre vilkaarlig Grændse. I Frankrig benævnes kun det saakaldte Topsukker (sucre en pains ou en poudre) raffineret Sukker; kun disse Sukkre udgaae fra Raffmerierne. I Frankrigs og Colo- niernes Sukkerværker produceres repective Roesukker og Rørsukker, raat Sukker (sucres bruts), i Krystaller, Pudder- sukker (en cristaux). Raasukkeret, som udvindes af Sukkerroerne, produ- ceres i flere forskjellige Qvaliteter, hvis Godhed selv- følgelig varierer betydeligt i de forskjellige Sukkerværker; dog er den første Qvalitet i Almindelighed af en saa lys Farvenuance, at man i Almindelighed kalder den hvid; dette Sukker er dog, vi gjentage det, ikke »raffineret« Sukker, forsaavidt det hverken er raffiné en pains eller en poudre, og forsaavidt det aldrig har været i noget