Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

117 Raffinerie, men er umiddelbart tilvirket i Sukkerværket af Roerne, som 24 Timer iforveien vare udenfor Værket. Denne Qvalitet af raat Roesukker (en cristaux) som den udgaaer fra de bedste franske Sukkerværker, er lige saa neutral som almindeligt hvidt Topsukker, langt mere sukkerrig end Størstedelen af alt det Colonial- sukker, der i Almindelighed consumeres i Danmark. Af dette Sukker udføres store Mængder over le Havre til Storbritannien; men i selve Frankrig sælges det i Almin- delighed ikke til direkte Consommation i større Mængder, fordi Publikum (selv de simpleste Arbeidere) kun ere for- trolige med sucre raffiné en pains et en poudre (Top- sukker — stødt Topsukker). Den Art »Puddersukker«, som hertillands forbruges af alle Samfundets Klasser, vilde de fattigste franske Arbeidere næppe engang modtage for Betaling; man kan kalde det en Fordom, eller en Art Luxus, som er egen for den franske Almue. Under disse Forudsætninger seer det lidt mærkeligt ud, at man netop hertillands og i Sverige med Tanken om et Sukkerværk altid forbinder Tanken om et Raffinerie, ret som om man lige med eet var blevet saa forvænt med Sukker, at det af Roer producerede Raasukker, som er bedre end selv det bedste af det, der i Almindelighed forbruges', nødvendigviis maatte »raffineres«; hvis saa var, maatte man hellere søge sig et Marked i England for de gode Qvaliteter af Raasukkere og kun lade de andre indgaae til Raffmerier eller Distillerier. At Roesukkeret ikke i og for sig er Noget, der er daarligere end Rørsukkeret, hvilket man som sagt her i Danmark paa Forhaand er tilbøielig til at troe, kan selvfølgelig ikke bevises ved Forsikkringer om, at vi kjende Roesukkeret i alle dets Nuancer, eller at vi endog have været Vidne til Raasukkerets udelukkende Anvendelse i franske Apotheker, eftersom det vel overhovedet ikke