Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

co I Begyndelsen nærede jeg Frygt for, at Luzernen og Sainfoin ikke skulde kunne komme igjen paa det samme Ter- rain førend efter et Tidsrum, der vilde være altfor langt til at jeg kunde vedligeholde min Driftsplans Regelmæssighed. Erfaringen har imidlertid viist mig, at ved Hjælp af en dyb Bearbeidning af Jorden og stærk Gjødning, kunne disse Foderplanter med Fordeel dyrkes hvert 6te Aar paa det samme Terrain, naar de kun lades 3 å 4 Aar paa Stedet. Jeg pløier omtrent i en Dybde af 30 ä 40 centimetres med en stor Dobbelt-Ploug, trukket af 4 Heste (stor Percherons Race). Jeg foretager denne Pløining mindre hyppigt, og Bekostningerne ere derfor ikke større end ved de ældre Methoder. Jeg nedpløier Gjødningen i Dybden og saaer Guanoen i Overfladen; jeg kjøber aarligt for 3,500 fr. af den bedste Qvalitet af Peru-Guano, som jeg sætter megen Priis paa deels for min Hvede og deels navnlig for mine Sukker- roer, som spire baade hurtigere og sikkrere. Med Hensyn til Anskaffelsen af Agerbrugsredskaber, vil De i et følgende Kapitel, der omhandler Materiel og Redskaber, bemærke, at mine Bestræbelser gaae i Ret- ning af et mere fremadskridende Agerbrug. De følgende Tavler udvise, at Productionspriserne paa min Fourage, mit Korn og mine Rodfrugter ere nogen- lunde tilfredsstillende. Disse Omstændigheder tillade mig at underholde et stort Antal Kvæg for en relativ ringe Omkostning; jeg faaer tilstrækkelig Gjødning til en intensiv Drift o: den Drift, der producerer Meget og til godt Kjøb. Forsaavidt jeg vil medtage i Beregningen den Gjød- ning, som jeg kjøber til Supplement, har jeg endogsaa drevet det til at have 1 Stykke Kvæg (stort) for hver Tønde Land, hvilket som bekjendt ofte betragtes som et Slags Ideal i Agerbruget.