Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

8 er man enig om, at det er fra Sukkerroedyrkningen og Anlæget af Sukkerværker og Distillerier, at de største Fremskridt i Agerbruget datere sig, og det er sandsynlig- viis ved at slaae ind paa denne Vei, at man, ogsaa i Danmark vil gjøre et lille Skridt fremad i Retning af et mere intensivt Agerbrug. Distillerierne og Sukkerværkerne have begge det Sær- kjende tilfælleds, at de ikke absorbere det fra Jorden givne Raastof, men snarere modtage dette for senere at gjengive det til Jorden under en modificeret Form; her kan man med Rette sige, at Agerbrug og Industrie støtte hinanden og gaae Haand i Haand: dette er Agerdyrk- ningsindustrien i egentlig Forstand. I Fabrikken uddrages Saften, som indeholdes i Roerne, medens Resten bør vende tilbage til Jorden, som har frembragt dem, med andre Ord: Jordens Afgrøde consommeres paa lidt nær paa selve Productionsstedet, hvilket netop er den Ex- ploifationsmaade, som man baade i Theorie og Praxis er enig om at anerkjende for den fordeelagtigste. I Frankrig og Belgien have mange Godseiere selv oprettet Sukkerværker, der hovedsageligen bearbeide Roerne, der avles paa selve Hovedgaarden og de tilliggende Forpagtergaarde; dette er ganske vist en særdeles intelli- gent Fremgangsmaade — forsaavidt Entreprisen lykkes —, thi hele Udbyttet baade af Roedyrkningen og Sukker- værket kommer jo alene Eieren tilgode, men eftersom de færreste af Landmændene kunne befatte sig med Indu- strien, fordi der som bekjendt udfordres temmelig be- tydelige Kapitaler og en stor Production for med nogen- lunde Udsigt til succes at concurrere paa Industriens Omraade, ville de i Almindelighed være henviste til at bidrage til en nærliggende Fabriks Forsyning, som op- kjøber Roerne og tilbageleverer Affald etc.; paa denne Maade vil Roeproducenten kun kunne have Fordeel af Sukkerværket, thi Conjuncturer og Tiders Ugunst, som