Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

10 dinger; og dog findes der lier, som overalt, Folk, der trække paa Skuldrene overfor disse indlysende Kjends- gjerninger, eller Folk, som forsigtigt trække sig tilbage, eller Folk, som vakle og ere enige med Alle. Hvad frygte de dog egentlig for, disse ængstelige Landmænd? De frygte kort og godt for, at Sukkerroen udpiner deres Jord, at Pulpen (’) virker skadeligt paa Kreaturernes Sund- hed og at Sukkerroeavlen formindsker Kornproductionen; men er dette dog ikke en ugrundet Frygt, som beroer paa Fordomme? Man siger, at Sukkerroen udpiner Jorden; den ud- piner den i en høiere Grad end t. Ex. Rug og Hvede. Vi indrømme det, men den indbringer ogsaa mere. Hvad mener man egentlig med denne Bebreidelse? Vist ikke noget bestemt. Lad os vel fastholde, at enhver Plante i Længden er udpinende: Hveden piner Jorden, Havren piner Jorden, Alt opslides i Naturen. Hvis vi vilde ar- beide, stadigt arbeide uden Spise og Drikke, Søvn og Hvile, uden at erstatte Legemet dets Tab ved substantielle Næringsmidler, vilde vort Legeme ogsaa snart være ud- slidt og gaae tilgrunde; al Ligevægt i Naturen hviler paa dette samme Restitutionsprincip. Hvis vi arbeide stærkere end sædvanligt, fortære vi mere end sædvanligt; har man nogensinde hørt Nogen bebreide den flittige Ar- beider, at han ruinerer sin Familie, fordi han spiser og drikker med en god Appetit? Noget Lignende gjælder, mut atis mutandis, om visse Planter med Hensyn til Jorden. Sukkerroen t. Ex. er mere fordringsfuld en Rugen og Hveden, men den giver ogsaa en større Indtægt, saa at vi kunne tilbagegive (') »La pulpe« er den efter Roernes Presning tilbageblivende Celle- vævsmasse, der i Udseende omtrent kan lignes ved den i Træ- sliberierne fabrikerede Masse. Ordet Pulpe er ganske vist endnu ikke dansk, ligesaalidt som selve Tingen; Ordet „Ttefiling" er ind- vandret med Tydskere og er ligesaalidt dansk; nu kan man vælge.