Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

Jorden et rigeligt Æqvivalent for hvad Roerne have ab- sorberet; Ligevægten vil da ikke være forstyrret og om Udpinen af Jorden vil der ikke kunne være Tale. Mange er der alligevel, som tvivle, men er der dog virkelig nogen Grund til at nære Tvivl? For de Indtægter, som Roerne forskaffe os, og ved Roepulpen(1), vi faae tilbage, kunne vi forstørre Qvægbesætningen, producere mere Gjødning og derved realisere en større Benefice; en anden Sag er det, hvis man var nødsaget til at sende Roerne langveis bort uden at kunne faae Pulpen tilbage; vi vilde i saa Fald være de Første til at sige: Hold op, De vil ruinere Dem! men i det Øieblik at alt Affaldet kan vende tilbage til Eiendommen, tjene til Foder for Qvæget og saaledes komme Markerne tilgode, som have produceret Roerne, er der Intet at frygte; tvertimod istedetfor at see Jorden forringes, vil man see den forbedres. Desuagtet vil det dog være uforsigtigt at dyrke Sukkerroen altfor hyppigt paa den samme Plet; hvert andet Aar, hvert tredie Aar, det er for hurtigt paa hin- anden; hvert fjerde Aar det er mere paalideligt (2). En altfor forceret Drift kan vel stundom gavne Brugeren i et kortvarigt Brugsforhold — men Eieren taber. Den Landmand altsaa, som sørger for faae Pulpen tilbage som Foderstof og som ikke, lader Sukkerroen komme hyppigere end hvert fjerde Aar paa samme Jord, vil næppe fortryde at have indladt sig paa dens Dyrkning, hvad enten det er for et Sukkerværks eller et Distilleries Regning; men (') Om Arrangementet med Sukkerværket er truffet saaledes, at man skal tilbagekjøbe Roepulpen eller saaledes, at man frit faaer tilbageleveret visse Procent af den leverede Roemængde, falder i det Væsentlige ud paa eet, eftersom denne Forskjel sandsynligviis vil være taget med i Betragtning ved den for Roerne stipulerede Betaling. (2) Undtagelsesvis have vi dog i nogle Sædskifter seet Sukkerroer lykkes to Aar efter hinanden paa samme Jord; dog herom senere.