Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

I—- b® vi gjentage det: Pulpen er ligesaa uundværlig for Roe- producenten som Halmen er det for Kornproducenten. Den, som enten sælger sin Pulpe eller ikke faaer den tilbage, har ingen Ret til at forarge sig over den, som sælger sin Halm fra Eiendommen; det kommer ganske ud paa Eet. Man hører ofte indvende mod Pulpen som Foder- stof, at den ikke er appetitlig — og ganske vist er dens Udseende ikke meget tiltalende fra et menneskeligt Stand- punkt; men naar man har seet den Begjærlighed, hvor- med den fortæres baade af Køer og Faar, tvivler man næppe længere om, at den dyriske Smag ikke er den menneskelige liig. At den skulde være skadelig for Dyrenes Sundhed var en udbredt Mening i ældre Tider; nuomstunder ere Alle enige om, at den er et sundt og kraftigt Foderstof, og i Virkeligheden er det dog ikke andet end Roer, og det Roer til godt Kjøb; vore Køer og Faar behøve jo ikke at opfodres med »Sukkervand«, især naar man overalt har gjort den Erfaring, at de hele Roer som Foderstof meddele Mælken og Smørret en eien- dommelig ubehagelig Smag, som ganske undgaaes ved Fodring med Pulpen alene. Hvad iøvrigt dennes Nærings- værdi angaaer, ere Meningerne endnu temmelig deelte; nogle paastaae, at 3 Centner Pulpe omtrent svarer til 1 Centner godt Høe, medens andre kun anslaae den liig 75 Pund. Lad os nu i denne som i alle andre Hen- seender hverken over- eller undervurdere den, men lad os tage Middeltallet som Maalestok for Fodringsrationerne. Med Hensyn til dette Spørgsmaal kunne vi iøvrigt an- føre en Udtalelse af en dygtig og erfaren Landmand, M. Louis Masset de Renay: »Jeg gjorde for nogle Aar siden et Forsøg med 8 Køer, som i 14 Dage fik en daglig Ration af 32V2 Pund Roer foruden andet Foder, derpaa i 14 Dage SSUg Pund Roepulpe i Forening med det samme Foderqvantum ; medens Køerne i det første Tidsløb