Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

13 gave 860 Potter Mælk, havde jeg i de sidste 14 Dage 875 Potter. Med Hensyn til Koernes Huld har jeg ikke kunnet iagttage nogen Forskjel.« Hvad angaaer den Indvending, at Roedyrkningen skulde medføre en utilbørlig Indskrænkning i Kornpro- ductionen, da vil Erfaringen vistnok efterhaanden stad- fæste det stik Modsatte. Er det dog en Fordeel for Landmanden med Ploug og Harve at overfare 20 Tdr. Land, uden at være istand til at gjøde Arealet tilstrække- ligt, eftersom Gjødningen kun strækker til 5 Tdr. Land. Det er dog ikke efter Udsæden, man avler, men efter Gjødningen(1) (å petit fumler, petit grenier); naar Af- grødens Størrelse holder os skadesløs for Formindskelsen af det til Korn udlagte Areal, have vi Jordens Forbedring og en god Portion Roer oven i Kjøbet, Ting, der dog virkeligt ikke ere værd at kaste Vrag paa. 0) At denne Sætning, der desværre er altfor sand for Danmarks Vedkommende og vistnok ogsaa for næsten hele Frankrig og Tydskland, dog ikke gjælder for enkelte af Naturen privilegerede Lande (t. Ex. Ungarn), hvor man paa visse Strækninger fra Arilds Tid har høstet Hvede og Mais, Aar ud og Aar ind, ved en meget sparsom Bearbeidning af Jorden og uden Anvendelse af Gjødning — er almindeligt bekjendt. Mange danske Landmænd paastaae, at vi i visse Egne af Danmark have Jorder, som søge deres Mage i Frugtbarhed (navnlig da enkelte »Sørøvereien- domme«). Hvorvidt Jorden som Jord betragtet viser sig ved en chemisk Analyse at indeholde en større Mængde af de efter den almindelige Mening frugtbargjørende Stoffer, end nogen- somhelst anden Jord, er i og for sig en ligegyldig Sag i denne Sammenhæng, hvor der kun er Tale om Frugtbarhed i den mere praktiske Forstand: rig Afgrøde med lille Bekostning, hvilket jo er det Væsentlige for Landmanden. Det Antal Fold, som man i slige Kornlande i egentlig Forstand almindeligt gjør Regning paa, er saa fabelagtigt stort, at det ikke vil blive troet af danske Landmænd, hvilket imidlertid ikke forringer Høsten. løvrigt kan Danmark jo være lige lykkeligt, selv om Jorden er noget utaknemmelig, thi i andre Retninger har Naturen begunstiget Landet.