Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

b® omtalte Plante erklæres at høre hjemme i Middelhavs- landene; heller ikke stemmer dette overeens med Resul- taterne af de Forsøg man her hjemme har anstillet med Roedyrkningen, der tyde paa en Høst af c. 300 Centner pr. Tønde Land (for Sverige derimod 445 ä 500 Centner), medens man t. Ex. i Nord-Frankrig faktisk gjør Regning paa mere end det dobbelte Qvantum; betyder det der- imod, at Sukkerroerne hos os ville vise sig at være mere sukkerholdige og altsaa gunstigere for Sukkerfabrikkerne, end i de sydlige Lande, da er dette vistnok deelviis rig- tigt, forsaavidt man nemlig ved sydlige Lande tænker paa Sydfrankrig, Spanien og Italien; men at vore Sukker- roer skulde være sukkerrigere end Nordfrankrigs og Tydsk- lands, lader Intet)1) formode; kunne vi blot nogenlunde concurrere med disse, have vi vist Grund til at være veltilfredse. At Klimatet har en særdeles stor Indflydelse paa Roernes Sukkerværdie vil iblandt Andet fremgaae af, at den schlesiske Sukkerroe, der ganske vist er en af de Varieteter, der er meest følsom for Klimatforskjellighederne, ved at dyrkes paa forskjellige Steder har givet følgende Resultater: Napoli .... 4,80 Dele Sukker for 100 Dele Saft Bordeaux . . 3 å 4 » Alsace .... 6 ä 8 » Magdeburg . 12äl5» » » 100 » » » » 100 » » » » 100 » » De fra Napoli og Bordeaux kunne ikke bearbeides Sukkerværket uden Tab; de fra Alsace lønne sig kun i ’) At man ved de i det Smaae anstillede Forsøg har opnaaet særdeles tilfredsstillende Resultater, er opmuntrende, men ikke afgjørende til at bestemme danske Roers Sukkerværdie; thi under deslige Omstændigheder tages der ikke Hensyn til Rekost- ningen hverken ved Indkjøb af Frø, Valg af Jord, Pasning etc., hvad man desværre til Gjengjæld vil tage altfor meget Hensyn til, naar man ikke mere dyrker dem con amore.