ForsideBøgerSukkerroen : Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

Forfatter: Charles Lund

År: 1873

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 150

UDK: 664.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
b© b£> maadeligt, de fra Magdeburg lønne sig særdeles godt. At Høsten i hine Egne har været lige saa riig i Hen- seende til Qvantitet som ringe i Henseende til Sukker- indhold, er en Omstændighed, der er ligegyldig, naar der er Spørgsmaal om deres Anvendelse i en Sukkerfabrik. Her i Landet har denne Roe efter Resultaterne af de anstillede Forsøg været tilstrækkelig sukkerrig til med god Fordeel at kunne bruges i Sukkerindustriens Tjeneste, om den end ikke har kunnet maale sig med Magdeburgernes Roer. I Henseende til Høstudbyttets Størrelse kunne vi, selv om ellers alle andre Omstændigheder ere de samme (Jordens Bonitet, Behandling osv.), ikke gjøre os nogen Forventning om at opnaae Resultater, som man i Al- mindelighed kan opnaae i de roedyrkende Egne af Frankrig og Tydskland. Disse to Sætninger have ganske vist endnu ikke nogen absolut Gyldighed, førend de ere godtgjorte igjen- nem flere Aars Erfaring, men vi holde dem desuagtet for rigtige. At der heri skulde være noget nedslaaende eller blot noget mindre opmuntrende, indsee vi aldeles ikke — tværtimod forekomme de os at maatte indeholde en Spore og Opmuntring for os til at drive det til Toppunktet af Fuldkommenhed baade i Henseende til . intelligent Roe- dyrkning (samt Agerbrug i det Hele) og intelligent Roe- industri for at bøde paa vore fra Naturens Haand mindre gunstige Forhold. Lykkes dette os med Tiden og vel at mærke over det hele roedyrkende Land (at der findes nogle ganske Enkelte, for hvem det lykkes at præstere noget godt i den ene eller den anden Retning, er i denne saavelsom i alle Retninger aldeles ligegyldigt, naar Talen er om et almindeligt Standpunkt, hvilket jo tværtimod bestemmes ved Beskaffenheden af det, der almindeligt præsteres) — have vi jo i Virkeligheden overfløiet de