Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

|x£) CX> fleste andre Lande, hvor der som Regel præsteres det Middelmaadige. Det er nylig blevet bemærket, at vi sandsynligviis næppe ville kunne maale os med de fleste roedyrkende Egne i Henseende til Udbyttets Størrelse, men kan dette i Virkeligheden undre Nogen eller vilde ikke snarere det Modsatte være forunderligt, naar man tænker paa Dan- marks Stilling i analoge Forhold, navnlig i Henseende til Kornavlen etc. Vilde det ikke ogsaa være lidet naturligt, om Sukker- roen her i Danmark (vel sagtens det nordligste Land, hvor den vil kunne reussere, thi i Norge har den vist ingen Fremtid for sig) skulde kunne udvikle sig netop til samme Grad af Fuldkommenhed som i mere sydlige Egne; Factum er dog, at endnu nordligere vil den næppe lykkes; Grændsen er altsaa nær(') og Planten vil føle dens Nær- hed; den vil vise det enten i den ene eller den anden Retning, om ikke i Retning af Sukkerrigdom, saa i Ret- ning af Productivitet. Dette er iøvrigt ikke andet og videre end det Samme, der gjælder for flere af de hos os dyrkede Sædarters Vedkommende, hvilket imidlertid ikke forhindrer os i at være et stærkt kornproducerende Land; kun maae vi anvende meget Arbeide og megen (’) Ad klimatologisk Vei kan det maaskee hevises, at i de Maane- der, der ere af Betydning for Sukkerroens Udvikling, have vi omtrent de samme Varmeforhold som t. Ex. Warzovie eller Magdeburg, men Varmetabellerne ere ikke afgjørende for at be- stemme et Steds Klimat (der iøvrigt er noget Ubestemmeligt), allerede af den Grund, at der er en Mængde andre Faktorer, der medvirke til at danne Klimatet, iblandt Andet: Stedets Fugtighedsforhold, Vindforhold, Luftens Beskaffenhed, Foran- dringernes større eller mindre Pludselighed, Havets Nærhed osv. Mange ville vist have gjort den Erfaring, at Kjøbenhavns Kulde- grader have en f. Ex. fra Italiens ganske forskjellig Karakteer — for hvilken Forskjel Planterne heller ikke kunne antages uføl- somme.