Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

26 maattet mærke den store Forskjel i Udbyttet af de mod- tagne Raaproducter og derefter benyttet den i Praxis indvundne Erfaring ved sinéOpkjøb; derved er det blevet, og man har aldrig faaet Tingen saaledes sat i System og ladet den exploitere, som man agter det med Sukker- roen, uagtet det dog ligesaavel lod sig gjøre(x). For den praktiske, routinerede Roedyrker faaer det opkastede Spørgsmaal altid en stor Betydning, men dog næppe større end de aldeles Egnende Spørgsmaal: hvad Slags Jord fordrer Hveden, Byggen, Kartoflen osv.; dette Sidste veed man til Punkt og Prikke eller man veed det ikke; Factum er, at man ikke retter sig derefter — som Regel. Det er jo ogsaa almindelig bekjendt, at de aller- fleste Planter og ligeledes Sukkerroen kunne trives paa høist forskjellig Jordbund, uden at det dog dermed skal være sagt, at disse overalt blive af den samme Qvalitet eller indeholde de samme Stoffer og disse i samme Mængde; tværtimod møder man i denne Henseende saa store For- skelligheder , at Spørgsmaalet faaer en eiendommelig praktisk Betydning, naar Talen er om Dyrkningen af disse Planter med specielt industrielt Formaal, hvorved der lægges særlig Vægt paa Tilstedeværelsen af et vist bestemt Stof i størst mulig Mængde, saa at Productets Værdi i Industriens Tjeneste afhænger af dette ene Moment. (’) Spørgsmaalet om Dyrkning af Kartofler, der særligt egne sig til Kartoffelmeelsfabrikationen samt Anlæget af saadanne Fabrikker paa Actier i særligt dertil skikkede Egne, vil vel snart komme paa Dagsordenen; saamange Vanskeligheder som ved Sukkerroen vil man næppe have at overvinde, da Kartoflen er kjendt — næsten altfor bekjendt, Fabrikationen ligeledes, om end i en mere naiv Fremtoning. I Frankrig findes disse Fabrikker (féculeries) i stor Mængde, Side om Side med Sukker værker; mange Herregaarde have denne Fabriksvirksomhed forenet med selve Gaardens Drift.