Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

 For Sukkerroens Vedkommende bliver altsaa Spørgs- maalene følgende, alt efter de forskjellige Interesser: 1. Hvilken Jord er gunstig for Sukkerroens Udvik- vikling i Størrelse? 2. Hvilken Jord er gunstig for Sukkerets Udvikling i størst mulig Mængde? 3. Hvilken Jord er gunstig for begge disse Egen- skabers Udvikling i Forening? Her afsee vi selvfølgelig ganske fra den Indflydelse, som Jordens forskjellige Behandling, Gjødning, Gjødnings- ningsmaade etc. kan udøve i de angivne Retninger og tænke blot paa Jordbundens Indflydelse som saadan. 4. I sumpige Jorder, der ere drainede eller ud- grøftede, vil man ofte kunne erholde et i qvantitativ Henseende særdeles stort Udbytte. Mange Exemplarer ville opnaae en forbausende Størrelse, ja endog egne sig til at figurere som »Udstillingsroer«. Man vil kun van- skeligt, selv paa middelstærkt lerede, kalkholdige, let fugtige Kiseljorder, der ofte betegnes som de egentlige Sukkerroejorder, kunne opnaae en saa riig Høst (idet- mindste i Frankrig); af Sukker indeholde disse »Mose- roer« vel ikke den forønskede Mængde, men da de paa den anden Side heller ikke indeholde nogle for Fabri- kationen særligt skadelige Stoffer, tager man dem i Al- mindelighed for gode Varer og lader dem »gaae imellem« for at være imødekommende mod Roedyrkerne. At ar- beide udelukkende med saadanne Roer, vilde dog næppe give tilstrækkeligt Overskud for Fabrikken; menBegrænds- ningen er i Almindelighed givet ved de paagjældende Jorders Areal. Sukkerroer, som dyrkes i Jord, der er indvunde fra Havet ved Kunst eller i cultiverede Salt- enge, give ligeledes en udmærket Høst, men den uforholds- mæssig større Saltmængde, som indeholdes i disse (ofte slet ikke paa Sukkerets Bekostning, der findes i tilfreds- stillende Proportioner), forvolder Fabrikken saa mange