Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

L© æ Tab og uberegnelige Bryderier, at den næppe vil vise sig villig til at bearbeide saadanne i større Masser; dog modtages disse ogsaa sammen med andre, og man vil paastaae, at Saltmængden aftager hvert Aar og efter nogle Aars Forløb ikke er større end overhovedet i Sukkerroer, der bearbeides i de i Havets umiddelbare Nærhed beliggende Sukkerværker (dog under Forudsæt- ning af, at man ikke har paakjørt Søtang eller andet deslige, og at Havvandet ikke paany har faaet Indpas i Jorden). Den praktiske Iagttagelse af, hvorledes Roerne op- føre sig paa de sidstnævnte Jorder, har iøvrigt foran- lediget den Paastand, at Sukkerroen elsker en saltholdig Jordbund, hvilket allerede skulde kunne sees deraf, at den havde sin Hjemstavn paa Middelhavets Strandbredder; vist er det imidlertid, at den almindelige Theorie og Praxis bestemt søger at undgaae Alt, der kan tjene til at udvikle Salt i Roerne, baade for Jordens og Gjød- ningens Vedkommende og endog ofte erklære Havets altfor store Nærhed for et daarligt Forvarsel for et Sukkerværks Anlæg)1). I Distillerier kunne salte Roer anvendes uden videre Ulemper. 2. Talrige Forsøg have været anstillede i de sukker- producerende Lande for at faae afgjort, hvilken Jordbund der særligt begunstiger Udviklingen af Sukkerstoffet, og i Almindelighed er man kommet til det Resultat, at let sandede, humusførende, let fugtige, dybe, ikke side Leer- (*) (*) Dette sidste modsiges af bestemte Fakta. I Nordfrankrig have vi været i Sukkerværker, hvis Opland støder umiddelbart til Havet, og hvor man deelviis bearbeidede Roer, avlede i salt Jord; Arbeidet vanskeliggjordes og fordyredes vel Noget, men gav i alle Retninger særdeles heldige Resultater, ikke mindst for Overskuddets Vedkommende. I Sverige skulle flere Sukker- værker være anlagte tæt ved Kysten, men vi kjende ikke deres Resultater, hverken i den ene eller anden Retning. Dog have vi seet nogle svenske Raffinaderiers Udstillingssukker.