Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

33 Forvalter, der kan bestyre Gaarden medens han Selv reiser »paa Fiinhed« og som kjender hele Driften og den hele Historie udenad fra andre Aar eller fra en anden anerkjendt dygtig Landmand, har han aldrig havt i sit Brød; thi det vilde ikke kunne passe i hans System. Spørger man ham t. Ex., hvormange Tønder Land han pleier at have udlagt til Sukkerroer, svarer han, at det er forskjelligt, sommetider kun een, sommetider tolv, lige- som han finder for godt, dog aldrig mindre end een, thi hans Kontrakt med Sukkerværket lyder paa idetmindste een. Hvad der strax falder i Øinene for en Fremmed, er nærmest, at der Intetsomhelst foretages med Hensyn til Gaardens Drift, fordi man gjorde det saaledes ifjor, fordi Arbeiderne ere vante til at gjøre Noget paa en vis Maade, men fordi Eieren vil det og mener at det betaler sig. Han har maaskee lidt over 100 Tønder Land til sin Gaard, men desuagtet har han en Dampmaskine, der ved Transmissioner udfører alt forekommende^ Arbeide, ja endog maler Korn til hans eget og Naboers Forbrug, og denne samme Dampmaskine betaler sig; thi han har ifor- veien opgjort Regnestykket og bestemt Brændselsfor- bruget etc.; hvad Maskinen koster ham formeget af Brændsel, Reparation, Pasning etc., gaaer ifølge Kon- trakt med Fabrikanten af denne Sidstes Lomme. Af Arbeidsheste har han i Almindelighed kun faa, men gode o: stærke Heste (da Begrebet stærk er saa relativt, at der næppe findes en Landmand, der indrømmer, at hans Heste ikke ere stærke, ville vi tilføie, at det er Perche- ronsracen og af denne de stærkeste). Kvægbesætningen er netop iaar maaskee ikke stor, endskjøndt han i flere Aar har havt et forholdsviis meget stort Mælkeri; men deri er Krigen Skyld, thi da den tydske Qvægpest med Tydskerne trængte ind i Landet, havde han strax solgt den hele Besætning med Undtagelse af en særdeles god Malkeko for Huusholdningen, saa at han hverken havde 3