Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

36 Magt med Tiden at vælge en anden Driftsmaade. Hvis man derimod ønsker Brakken bibeholdt i sin hele Ud- strækning, falder det naturligst at dyrke Roerne paa en Deel af det for Vintersæden ellers reserverede Areal, eller ogsaa umiddelbart efter denne. Anseer man det for tilraadeligt ganske at afskaffe Brakken og vil inaugurere en ny Sædfølge, hvori Sukker- roen er medoptaget, eller hvis man, hvor Brakken alt er afskaffet, er tilbøielig til a.t forandre sit System af Hensyn til Sukkerroens Dyrkning, er man maaskee nærmest til at vælge det Rette ved iblandt de utallige, der ere i Brug, at vælge saadanne, der have viist sig fordeelagtige og derfor vundet størst Udbredelse. I Tydskland (Sverige ogsaa) skal man ofte see føl- gende Circulation i Brug: 1ste Aar Vintersæd, 2det Aar Sukkerroer, Bdie Aar Vaarsæd, 4de Aar Vikker, Kløver eller Blandsæd (altsaa modificeret Norfolk). Vi have kun seet det i Bøger og kunne derfor ikke indestaae for Rigtigheden. Den er iøvrigt udmærket, naar visse Betingelser ere tilstede; jfr. længere hen. I Frankrig bruger man (ifølge tydske og danske Forfattere) Sæd- følgen: 1) Roer, gjødet, 2) Roer, ugjødet, 3) Hvede. Den er os ubekjendt fra Frankrig, hvis det da ikke (skulde være en Forvanskning af: 1) Sukkerroer (gjødet), 2) Sommer- hvede eller Sommerhavre (nødigt Vintersæd, endskjøndt Roehøsten i Frankrig falder lidt tidligere). Dette er saaledes en toaarig Sædfølge, hvor hverken Roer eller Korn komme to Aar i Rad — derimod ikke en treaarig, hvor Sukkerroer følger paa Sukkerroer. At En eller Anden har kunnet falde paa at forsøge den ovennævnte treaarige Sædfølge, tør vel Ingen be- nægte paa et Omraade, hvor man forsøgt saa Meget. I Omegnen af Lille har man engang i, 1831 forsøgt at dyrke Sukkerrør!