Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

 37 Den t o aa ri ge Sædfølge (Roer og derefter Vaarsæd) anbefales som indbringende paa lerede og kalkholdige Sandjorder, der ere dybt bearbeidede og godt gjødede. At Sukkerroerne komme igjen hvert andet Aar paa den samme Jord synes at være en begrundet Indvending imod denne Sædfølge; dog have de Landmænd, der have fulgt denne i over tyve Aar, ikke endnu bemærket nogen For- mindskelse i deres Udbytte. For at gjennemføre dette meget fordeelagtige System, der iblandt Andet udmærker sig ved sin store Simplicitet, er det imidlertid nødvendigt enten at have naturlige eller kunstige Enge udenfor Ro- tationen eller at importere Roepulpen af de paa en anden Eiendom høstede Sukkerroer. Ved Hjælp af Halmen og Pulpen fra selve Gaarden alene, vil man nemlig ikke kunne fabrikere det tilstrækkelige Qvantum Gjødning til at vedligeholde Jordens Frugtbarhed. Et treaarigt Sædskifte, som er meget udbredt i le Nord, er: 1) Sukkerroer, 2) Hvede, 3) Raps; hvis Hveden lykkes godt efter Roerne, er denne Succession ret heldig, ialfald meget indbringende. Navnlig passer den paa en lille Gaard med nogenlunde gode Jorder. Forudsætningen er, at baade Roepulpen og Defecationsaffaldet erholdes til- bage fra Sukkerværket, og endvidere, at Driften støttes enten af naturlige Enge eller af fremmede Fodrings (Gjød- ningsstoffer). Det fiiraarige Sædskifte, som stammer fra Grev- skabet Norfolk i England (i Frankrig almindelig benævnet: assolement de Norfolk), følges foruden i Norfolk, i Grev- skabet Northampton og visse Egne af Skotland; ogsaa i Frankrig har det vundet meget stor Udbredelse og an- befales af Mange som et aldeles udmærket Sædfølge, der tilfredsstiller alle physiologiske og chemiske Love. Det er sammensat saaledes: 1. Roer (almindelige Foderroer), 2. Byg, ’ 3. Kløver, 4. Hvede. Paa Halvdelen af Arealet produceres altsaa Fourage, paa den anden Halvdeel Korn,