Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

38 og disse vexle med hianden indbyrdes, saa at aldrig Korn følger paa Korn, idet disse først adskilles ved Kløver og dernæst ved Roer. Da Roerne fordre megen Potaske, Byggen Phorphorsyre, Kløveren Kalk og Hveden Phosphorsyre, fremdeles, den første er en Pælerodsplante, der renser Jorden, den anden en Træ vierodsplan te, der holder paa Ukrudtet etc. etc., passer denne Rotation ret vel med de almindelige theoretiske Fordringer til en Sædfølges Sammensætning., I Frankrig, hvor Klimatet er mere tørt og varmt, dyrker man almindeligt Sukkerroer (Kartofler, Topinam- bours, Gulerødder, Kaal o. desk), medens man i England foretrækker Foderroen (ikke Runkelroen, men »navet«), som passer bedre med de engelske Klimatforhold. I Sukkeregnene i Frankrig, hvor denne modificerede Nor- folks Sædfølge: 1ste Aar Sukkerroe 3die Aar Kløver (og sainfoin) 4de Aar Hvede g—gj/ er adopteret, er Jorden af en saadan Beskaffenhed, at sainfoin, Luzerne og Kløver give en rigelig Høst. Hvor Arbeidskraften er dyr eller sjælden (og hvor Sukker- værket ikke paa Forlangende besørger Sukkermarkens Lugning ved dertil indforskrevne Arbeiderhorder), er sjæl- dent den hele Mark udlagt til Roer. Det man ikke mener at kunne overkomme, er saaet med Kløver (in- carnat), sainfoin, Mais, Vikker etc., som slaaes grøn til Fourage (ogsaa med Havre og deri Gulerødder blandet). Spørgsmaalet er nu, hvorvidt en saadan Drift er istand til at forsyne med tilstrækkelig Gjødning. Mange paastaae, at naar Jorden er af god Kvalitet og iforveien