Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

50 Vort (o: Frankrigs) Marked er aabent for Udlandet, vi ere opfordrede til at kappes med den hele Verden og nødsagede til, for at modstaae Concurrencen, at drive Udbyttet i alle Retninger af Agerbruget, til den yderste Grændse. Hvorledes skulle vi opnaae dette Resultat? Ved Videnskabens Hjælp ville vi kunne lære det. Lad os antage, at det er lykkedes Chemien at op- dage, hvilke Stoffer der ere de egentlige active Bestand- dele af Gjødningen (analogt med Chininen i Quinquinaen); lad os fremdeles antage, at Industrien vilde kunne levere disse Stoffer til billigere Friis end Gjødningen, og at Indu- strien i Naturens Skjød finder et uudtømmeligt Oplag af disse Stoffer. Er det da ikke indlysende, at de ældre Agerdyrkningssystemer, hvor man kun anvender den al- mindelige Gjødning, nødvendigviis maae vige Plads for et andet System, der er baseret paa en permanent Til- førelse af hine andre Gjødningsstoffer? Ved Hjælp af disse Stoffer vil man kunne, erhverve sig et næsten ubegrændset Herredømme over Forholdene ; man vil ikke længere være indskrænket til langsomme progressive Forbedringer, men vil kunne opnaae disse hurtigt, saa godt som i samme Øieblik og paa en mere oeconomisk Maade. Naar Landmanden vil indlade sig paa selv at produ- cere en tilstrækkelig Mængde Gjødning ved sit Qvæghold — jeg regner i saa Fald 1 Stykke Qvæg (stort) for hver Hectare Land — maa han for ethvert af disse forstrække idetmindste 800 fr., nemlig 5 å 600 fr. som Kjøbesum og 2 å 300 fr. for Bygninger til Qvæget, dets Foder osv. Læg vel Mærke til, at han endvidere altid maa have Halvdelen af sine Jorder udlagt til Dyrkning af Foder- planter eller Eng. Hvilken Høst vil han nu kunne forvente med en saadan Drift? — For Sukkerroernes Vedkommende 700