Nogle Varmetransmissionsforsøg

Forfatter: G. A. Hagemann

År: 1883

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. GAD.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 22

UDK: 536.2

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 42 Forrige Næste
4 end kan anføres for eller imod disse Arbejder, saa er der en Fejl, der er fælles for dem alle, den nemlig, at de have udtalt en altfor almengyldig Lov efter alt for specielle Forsøg, thi en Mængde Faktorer, der utvivlsomt liave stor Indflydelse paa Afkjølingen, have ikke været tagne med i Betragtning. Endskjøndt nu en Kritik af de nævnte Arbejder ligger udenfor den Opgave, som jeg har stillet mig. kommer jeg dog lejlighedsvis til at omtale nogle af dem senere, hvorfor jeg ikke her skal opholde mig videre derved. Muligen fristet af de i al Almindelighed udtalte Love, eller muligen af Mangel paa andre og bedre Holdepunkter, have nu Ingeniører og Constructører overført dem paa den her foreliggende Opgave, og man finder dem saaledes i alle Lærebøger anvendte som Grund- lag for Tabeller og Constructioner. Som alt anført har man imidlertid sjelden havt For- nøjelse af de derpaa grundede Constructioner, og Resultatet er derfor bleven en Mistillid til alt andet end det, den rene Erfaring har givet. Efter Omstændighederne kan man vælge en Dobbeltbund, Slangerør eller Multitu- bularformen til varmeoverførende, arbejdende Flade. Disse Fladers varmeoverførende Værdi er forskjellig, men om dem alle ansees den Sætning, at „Vanneoverførselen er proportional med Temperaturdifferentsen“, for fastslaaet. Særlig arbejder Dobbeltbundsfladen meget langsomt, hvilket tilskrives Vanskeligheden ved at uddrive al Luft af det nødvendigvis temmelig store Damprum, medens det sikkert væsentligst maa søges i andre Retninger, hvorom senere. Den anvendes ikke meget mere. Om Slangerør foreligger der endel Opgivelser, der alle stemme overens i, at Slangerørenes Diameter og Længde maa staa i et passende Forhold til hinanden for at give Maximum af Virkning. Schintz angiver i sin „Wärmemesskunst“ Varmetransmissionen for Slangerør af 1"—13/s" Diameter og 60—100 Fods Længde til 72 Kilogr. Grader pr. 1° Diff., 1 Meter. 1 Minut. Peclet (traité de la chaleur) angiver Condensationen til 5—7 Kilogr. Vand c. 100° pr. 1° Diff., 1 Meter, 1 Time, hvis det er Slangerør, hvoraf Luften fuldstændig kan uddrives, men kun til 1—3 Kilogr. Vand, hvis det er et Apparat, hvoraf Luften kun vanskeligt kan uddrives (Dobbeltbund, Slanger med stor Diameter). 6 Kilogr. pr. Time svarer omtrent til 53 Kilogr. Grader pr. 1° Diff., 1 Meter, 1 Minut. Ved Forsøg i en Sukkerfabriks Saturationskjedler har han kun fundet 2,7 Kilogr. Vand condenseret pr. Time, hvilket svarer til 26 Kilogr. Grader pr. 1° Diff., 1 Meter, 1 Minut. Et andet