Nogle Varmetransmissionsforsøg
Forfatter: G. A. Hagemann
År: 1883
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. GAD.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 22
UDK: 536.2
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
end kan anføres for eller imod disse Arbejder, saa er der en Fejl, der er fælles for dem
alle, den nemlig, at de have udtalt en altfor almengyldig Lov efter alt for specielle Forsøg,
thi en Mængde Faktorer, der utvivlsomt liave stor Indflydelse paa Afkjølingen, have ikke
været tagne med i Betragtning. Endskjøndt nu en Kritik af de nævnte Arbejder ligger
udenfor den Opgave, som jeg har stillet mig. kommer jeg dog lejlighedsvis til at omtale
nogle af dem senere, hvorfor jeg ikke her skal opholde mig videre derved.
Muligen fristet af de i al Almindelighed udtalte Love, eller muligen af Mangel paa
andre og bedre Holdepunkter, have nu Ingeniører og Constructører overført dem paa den
her foreliggende Opgave, og man finder dem saaledes i alle Lærebøger anvendte som Grund-
lag for Tabeller og Constructioner. Som alt anført har man imidlertid sjelden havt For-
nøjelse af de derpaa grundede Constructioner, og Resultatet er derfor bleven en Mistillid
til alt andet end det, den rene Erfaring har givet.
Efter Omstændighederne kan man vælge en Dobbeltbund, Slangerør eller Multitu-
bularformen til varmeoverførende, arbejdende Flade. Disse Fladers varmeoverførende Værdi
er forskjellig, men om dem alle ansees den Sætning, at „Vanneoverførselen er proportional
med Temperaturdifferentsen“, for fastslaaet. Særlig arbejder Dobbeltbundsfladen meget
langsomt, hvilket tilskrives Vanskeligheden ved at uddrive al Luft af det nødvendigvis
temmelig store Damprum, medens det sikkert væsentligst maa søges i andre Retninger,
hvorom senere. Den anvendes ikke meget mere. Om Slangerør foreligger der endel
Opgivelser, der alle stemme overens i, at Slangerørenes Diameter og Længde maa staa
i et passende Forhold til hinanden for at give Maximum af Virkning. Schintz angiver
i sin „Wärmemesskunst“ Varmetransmissionen for Slangerør af 1"—13/s" Diameter og
60—100 Fods Længde til 72 Kilogr. Grader pr. 1° Diff., 1 Meter. 1 Minut. Peclet
(traité de la chaleur) angiver Condensationen til 5—7 Kilogr. Vand c. 100° pr. 1° Diff.,
1 Meter, 1 Time, hvis det er Slangerør, hvoraf Luften fuldstændig kan uddrives,
men kun til 1—3 Kilogr. Vand, hvis det er et Apparat, hvoraf Luften kun vanskeligt
kan uddrives (Dobbeltbund, Slanger med stor Diameter). 6 Kilogr. pr. Time svarer
omtrent til 53 Kilogr. Grader pr. 1° Diff., 1 Meter, 1 Minut. Ved Forsøg i en
Sukkerfabriks Saturationskjedler har han kun fundet 2,7 Kilogr. Vand condenseret pr.
Time, hvilket svarer til 26 Kilogr. Grader pr. 1° Diff., 1 Meter, 1 Minut. Et andet