Nogle Varmetransmissionsforsøg

Forfatter: G. A. Hagemann

År: 1883

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. GAD.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 22

UDK: 536.2

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 42 Forrige Næste
5 Sted angiver lian Overførelsen svarende til I2V2 0. (Calorier) naar DifF. er 28°, og til 26 C., naar Diff. er 83°. Clement Desormes angiver, at Damp til 100° opvarmer Vand gjennem en Kobberdobbeltbund med en Hastighed af 12,5 Varmeenheder (Kilogr. Grader) pr. 1° Diff., 1 Meter, 1 Minut. Ved Slangerør af O,o34 Meter Diameter og 42 Meter lange fandt Thomas & Laurens 21 Varme enheders Overførsel, naar Varmen tjente til Opvarmning af Vand og 78 Varmeenheder, naar Varmen benyttedes til Kogning af Vand, begge pr. 1° Diff., 1 Meter, 1 Minut. Walklioff angiver under de samme Omstændigheder en Overførsel af 27 Varmeenheder. Havrez opgiver en Overførsel af 21,4 Varmeenheder ved Opvarmning af Vand og 16 Varmeenheder ved Kogning og endelig angiver Ferini (Technologie der Wärme) Varmetransmissionen for Slangerør til 18 Varmeenheder pr. Enhed. Endskjøndt nu de anførte Opgivelsers store Afvigelser nok kunde indeholde en Opfordring til nøje at undersøge Dobbeltbundens og Slangerørets varmeoverførende Værdi, saa er der to Grunde, der have afholdt mig derfra, af hvilke den, at saadanne Apparater af forskjellige Dimensioner og Former vilde blive meget kostbare, i og for sig indeholder et tilstrækkeligt Forbud imod Forsøgslyster. Og da nu tilmed den multitubulære Varmeflade- form, efterhaanden som man ønskede større arbejdende Overflader, viste sig hensigtsmæssigst og billigst og derfor den til hvilken man fortrinsvis tog sin Tilflugt, saa besluttede jeg kun at underkaste denne Fladeform en nøjere Prøvelse, hvortil der var saa meget mere Grund, som der kun forelaa meget sparsomme Angivelser derom. Foruden rent praktiske Regler fra Sødampmaskinecondensatoren har jeg overhovedet kun fundet de af Ferini om- p talte Forsøg af Easton & Amos i London over denne Varmefladeform. Experi- mentatorernes Forsøgsapparat bestod af et lodret Jernrør l,5mnb tykt og 38mm- Dia- meter, der indesluttede» i et større Rør (77,omin’)’ hvori der var Vand. Gjennem et Damprør lededes tør Damp af en kjendt Temperatur ind i det inderste Rør og *r Mængden af de fortættede Dampe samt Vandets Temperaturtilvæxt maaltes. Paa denne Maade fandt de (ved en Temperaturdifferents af 69,5°) en Varmeoverførsel af 15,3 Varmeenheder pr. Enhed. — Det stod mig imidlertid klart, at man med. et Apparat som dette ikke kunde komme til noget tilfredsstillende Resultat, og at man navnlig ikke experimenterede under de samme Forhold, under hvilke man vilde benytte Apparatet i Praxis. Ved Herrer Burmeister & Wain’s velvillige Assistence fik jeg derfor et Forsøgsapparat