Nogle Varmetransmissionsforsøg
Forfatter: G. A. Hagemann
År: 1883
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. GAD.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 22
UDK: 536.2
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Sted angiver lian Overførelsen svarende til I2V2 0. (Calorier) naar DifF. er 28°, og til 26 C.,
naar Diff. er 83°. Clement Desormes angiver, at Damp til 100° opvarmer Vand gjennem
en Kobberdobbeltbund med en Hastighed af 12,5 Varmeenheder (Kilogr. Grader) pr. 1° Diff.,
1 Meter, 1 Minut. Ved Slangerør af O,o34 Meter Diameter og 42 Meter lange fandt
Thomas & Laurens 21 Varme enheders Overførsel, naar Varmen tjente til Opvarmning af
Vand og 78 Varmeenheder, naar Varmen benyttedes til Kogning af Vand, begge pr. 1° Diff.,
1 Meter, 1 Minut. Walklioff angiver under de samme Omstændigheder en Overførsel af
27 Varmeenheder. Havrez opgiver en Overførsel af 21,4 Varmeenheder ved Opvarmning af
Vand og 16 Varmeenheder ved Kogning og endelig angiver Ferini (Technologie der Wärme)
Varmetransmissionen for Slangerør til 18 Varmeenheder pr. Enhed.
Endskjøndt nu de anførte Opgivelsers store Afvigelser nok kunde indeholde en
Opfordring til nøje at undersøge Dobbeltbundens og Slangerørets varmeoverførende Værdi,
saa er der to Grunde, der have afholdt mig derfra, af hvilke den, at saadanne Apparater
af forskjellige Dimensioner og Former vilde blive meget kostbare, i og for sig indeholder et
tilstrækkeligt Forbud imod Forsøgslyster. Og da nu tilmed den multitubulære Varmeflade-
form, efterhaanden som man ønskede større arbejdende Overflader, viste sig hensigtsmæssigst
og billigst og derfor den til hvilken man fortrinsvis tog sin Tilflugt, saa besluttede jeg kun
at underkaste denne Fladeform en nøjere Prøvelse, hvortil der var saa meget mere Grund,
som der kun forelaa meget sparsomme Angivelser derom. Foruden rent praktiske
Regler fra Sødampmaskinecondensatoren har jeg overhovedet kun fundet de af Ferini om-
p talte Forsøg af Easton & Amos i London over denne Varmefladeform. Experi-
mentatorernes Forsøgsapparat bestod af et lodret Jernrør l,5mnb tykt og 38mm- Dia-
meter, der indesluttede» i et større Rør (77,omin’)’ hvori der var Vand. Gjennem
et Damprør lededes tør Damp af en kjendt Temperatur ind i det inderste Rør og
*r Mængden af de fortættede Dampe samt Vandets Temperaturtilvæxt maaltes. Paa
denne Maade fandt de (ved en Temperaturdifferents af 69,5°) en Varmeoverførsel af
15,3 Varmeenheder pr. Enhed. — Det stod mig imidlertid klart, at man med. et Apparat
som dette ikke kunde komme til noget tilfredsstillende Resultat, og at man navnlig ikke
experimenterede under de samme Forhold, under hvilke man vilde benytte Apparatet i Praxis.
Ved Herrer Burmeister & Wain’s velvillige Assistence fik jeg derfor et Forsøgsapparat