Haandbog for de smaa Hjem

Forfatter: Elfride Fibiger

År: 1892

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 155

UDK: 64 Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000181

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 162 Forrige Næste
114 blade og Petersille tilligemed velrensede Porre, Selleri, Gulerodder, eller hvilke andre Grsnsager man muligvis samtidigt onsker at have i Suppen, f. Ex. LErter, Bonner, Rosenkaal, Blomkaal o. s. v. Et rent, ikke for fint eller for stift Stykke Lærred, stort nok til at dække Bunden i Sien, bidrager yderligere til, at Suppen vinder i Udseende, fordi den derved bliver klarere. Et saadant Stykke Lærred maa kun anvendes til samme Brug, lige- som det maa skylles og hænges til Tsrring efter hvert Brug. Det Fedt, som fraskummes den spilkogende Suppe, iblandet Mel og tilsat enten kogende Mælk eller Vand og tilsidst Mg, giver en Dejg, som i Lethed og Velsmag langt kan overgaa en Dejg, f. Ex. til Melboller, hvortil er brugt endog det allerbedste Smor; selvfslgeligt lader det varme Fedt sig ogsaa anvende til Stuvning o. desl. Henkogt Suppe. Kjsdet af en Spædekalv sammen med et godt udvasket, flækket og velrenset Oxehoved, et Stykke Halskjsd eller Oxeflank, koges i rigeligt Vand og Salt og stummes omhyggeligt. Naar Kalvekjodet næsten er mørt, tages det op og lægges afsvalet i Lage (se Side 39) og spises senere som sprængt Kjod med Gemyse*) til, eller i *) „Gemyse" er et Ord, vi have laant fra Tydstland; vort eget Sprog ejer ingen særlig Benævnelse for alle Beretter til Kjod o. s. v., udelukkende tilberedte af Haveurter. Det er Tydskerne — de nærmeste Naboer vi ere i Fastlandsfor- bindelse med, — der have været vort Forbillede med Hensyn