Haandbog for de smaa Hjem
Forfatter: Elfride Fibiger
År: 1892
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 155
UDK: 64 Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000181
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
blade og Petersille tilligemed velrensede Porre,
Selleri, Gulerodder, eller hvilke andre Grsnsager
man muligvis samtidigt onsker at have i Suppen,
f. Ex. LErter, Bonner, Rosenkaal, Blomkaal o. s. v.
Et rent, ikke for fint eller for stift Stykke
Lærred, stort nok til at dække Bunden i Sien,
bidrager yderligere til, at Suppen vinder i Udseende,
fordi den derved bliver klarere. Et saadant Stykke
Lærred maa kun anvendes til samme Brug, lige-
som det maa skylles og hænges til Tsrring efter
hvert Brug.
Det Fedt, som fraskummes den spilkogende
Suppe, iblandet Mel og tilsat enten kogende Mælk
eller Vand og tilsidst Mg, giver en Dejg, som i Lethed
og Velsmag langt kan overgaa en Dejg, f. Ex. til
Melboller, hvortil er brugt endog det allerbedste
Smor; selvfslgeligt lader det varme Fedt sig ogsaa
anvende til Stuvning o. desl.
Henkogt Suppe. Kjsdet af en Spædekalv
sammen med et godt udvasket, flækket og velrenset
Oxehoved, et Stykke Halskjsd eller Oxeflank, koges
i rigeligt Vand og Salt og stummes omhyggeligt.
Naar Kalvekjodet næsten er mørt, tages det op
og lægges afsvalet i Lage (se Side 39) og spises
senere som sprængt Kjod med Gemyse*) til, eller i
*) „Gemyse" er et Ord, vi have laant fra Tydstland; vort
eget Sprog ejer ingen særlig Benævnelse for alle Beretter
til Kjod o. s. v., udelukkende tilberedte af Haveurter. Det
er Tydskerne — de nærmeste Naboer vi ere i Fastlandsfor-
bindelse med, — der have været vort Forbillede med Hensyn