Haandbog for de smaa Hjem

115 Forening med Flæsk, naar man koger Wrter, brune Bsnner m. m. Naar Oxehovedet, som taaler læn- gere Kog, er mort, frapilles Benene, hvorefter Kjodet udnyttes til Finker, til Hachee eller spises varmt med Peberrodssauce, eller paa lignende Maade. Paa samme Maade anvendes Skankekjodet, hvorimod man bedre kan nedlægge Halskjsdet i Lage til senere Brug. Suppen maa fremdeles koge indtil man antager, at den bliver stiv saasnart den tages af Ilden, i hvilken Anledning man anstiller en Prsve ved at ophælde lidt i en Kop. Saafremt det viser fig, at den er tilstrækkelig kogt, sies den og hældes i Sten- krukker eller Jydepotter, og bliver staaende deri, indtil den er fuldstændig kold og stiv. Derefter dækkes den med et udkogt, rent Stykke Lærred, hvorover der stroes et tykt Lag tørt og godt Salt eller Krukkerne tilsmeltes og henstilles paa et Sted, hvor der ikke er varmt. Saaledes behandlet, kan Suppen staa i et helt Aar. Der behoves kun 2 å 3 Skefulde af en saadan henkogt Suppe til en Portion, stor nok til 4—5 Mennesker. Selvfølgeligt maa denne Suppe inden den til Benyttelsen af vore Haveprodukter som et væsentligt Bidrag paa Ernæringens Omraade. Men det er Hollæn- derne, som Kong Christian den Anden indkaldte, der for- bedrede Dyrkningen af vore Haveurter, og det er disses Efterkommere, Amagerne, som den Dag i Dag beherske Markedet. 8'