Haandbog for de smaa Hjem

21 Brændevin odelægge de Voxne, og Bornene blive ved det evige Kaffeslabren magre, svagelige, dispo- nerede til engelsk Syge, Kirtelsvaghed og hvad nu alle de Sygdomme kaldes, der i fsrste Linie foraar- sages af slet Ernæring. Det er overhovedet uheldigt nf Moden at lade sig forlokke til indenfor sit Hjemlands Grændse at fravige den nationale Ejendommelighed paa Ernæ- ringens Omraade; thi baade Jorden og Klimat- forholdene gjsre altid, om end ubevidst for os selv, deres Indflydelse gjceldende. Vel har den danste Nation maattet dsje Drille- rier for sine Grsdspiser; øgenavnet „Grsdhoved" har særligt ligget vore tyske Naboer lovlig lost paa Tungen; men sorgeligt vilde det være, om den danske Mand, noor han i kommende Tider kaldes til Værn for sit Land, som Folge af slappet Ernæring skulde have mistet sin fysiske Kraft og sin lovpriste sejge Udholdenhed. Og det er ikke blot Manden, der trænger til fysist Krast, men det samme gjor Kvinden, om hun flal kunne røgte sin Gjerning vel, og fremfor Alt, om HUN skal være Moder til en kraftig Efterslægt. Det kan heller ikke siges for ofte, og det bsr kunne forstaaes, at det er bedre at spise en velkogt Vælling eller Grsd af CentrifUgemcelk og en velbagt Rundtenom med Fedt, end det er at drikke Kaffe og spise Hvedebrsd ved alle mulige Lejligheder. Hverken Land- eller Byarbejderen kommer i vor Tid op af sin Smaakaars-Stilling derved, at man