Haandbog for de smaa Hjem

 43 i forkalket Tilstand. Derfor fik han ikke Syn for, at der i disse tilsyneladende Kalkkorn husedes en Orm. Tre Aar senere fandt imidlertid en hollandsk Naturforsker, der hed Owen, ligeledes i et menne- skeligt Lig de samme Smaakorn, men da disse vare mindre forkalkede end dem. Hilton havde opdaget, blev det ham muligt at paavise, at de hidrsrte fra en levende Orm. Nu gik det Slag i Slag. Haand i Haand arbejdede de dygtigste og menneflekjærligste Læger med Natiirforstere og Kemikere, og snart forelaa tilstrækkelige Beviser for, at Trikinen er en levende Orm af forskjellig Kjon, og at der existerer baade Tarm- og Muskeltrikinen. Tarmtrikinen er et helt udviklet og levedygtigt Dyr, som forbliver hvor det er og forplanter sig der. Musteltrikiner ere derimod enten unge, ufuldkomne, men dog bevægelige Dyr, som iltdkapsle sig, efter at have gjort sig det bekvemt i det menneskelige Legeme, og ufravigeligt i Musklerne og Ledene. Trikinen er et saa lille Dyr, at der i et eneste lille Stykke Svinekjod, næppe ftørre end et Knappe- naalshoved, kan være henved 40 Stykker. Hvor mange af disse Dyr man der da ikke kunne fortæres i en Skive utilstrækkeligt saltet, røget, kogt eller stegt Flæsk? manske Tusinder og atter Tusinder, der atter formere sig i Tusindvis. Der g nar aldrig lang Tid efter Nydelsen af trikinbefcengte Levnedsmidler, før der indfinder sig