Haandbog for de smaa Hjem

60 Moder. Geden er paa den Maade et nsjsomt Dyr, at den æder mange Slags Foder og paa Græsgange tidt kan finde Fode der, hvor intet andet Dyr vil græsse; men ved Siden heraf er den overordentlig lunefuld med Hensyn til Foderet; har den i nogle Dage paa Stald faaet Enghs, er den allerede kjed af det. Den river da fra Hækken langt mere ned paa Gulvet end den æder. Vinterstaldfodringen bestaar af Ho, Rugklid, torrede Blade, Roer, Affald fra Kjokkenet osv.; men en Trediedel af Foderet maa altid være Ho. Om Sommeren staar Geden bekvemmest paa Græs; er dette meget fugtigt og saftigt, kan det være heldigt at give den lidt Ho imellem. Uogt og Viese. Det er en kjendt Sag, at ethvert Dyr ved slet Rogt og Pleje efter kortere eller længere Tids Forlob gaar til Grunde; dette gjælder selvfslgelig ogsaa Geden. En i og for sig mindre heldig Ged kan paa den anden Side ved omhyggelig Fodring og Pleje forbedres i væsentlig Grad. Mange Geder taale ikke Regn og maa tages Under Tag i Regnvejr. Geden er tidt plaget af Utøj og kan, naar den er stærkt befængt, falde af og afmagres i for- bausende kort Tid. Man maa derfor, navnlig naar man har Gederne paa Stald, ssrge for, at de daglig strigles og borstes, hvorved ogsaa det almene Velbefindende fremmes. Den maa staa i en tør