Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

_ 409 Opdragelse, der militært og militærlæge-fagligt kan gives dem i de faa Maaneder, de tjener som Underlæger, er vistnok paa det nærmeste saa god, som den i den tilmaalte Tid kan være; men det maa dog fastholdes, at det er aldeles umuligt at overkomme at give nogen væsentlig Undervisning i flere af de for en Militær- læge allervigtigste Discipliner, f. Eks. Krigskirurgien. Der maa Lægen fremdeles erhverve sine Kundskaber selv. Underlægeskolen er altsaa i en vis Forstand at betragte som en Rekrutskole, i en anden Forstand som en Officersskole, idet den unge Mand, der har gennemgaaet den og tillige, nu eller senere, har fuldendt sin faglige Uddannelse, er færdig til at indtræde i Samt&tsofficerernes Række. At denne Betragtning praktisk allerede nu gøres gældende, ses af, at det er ret hyppigt, at en Underlæge, endnu inden Skolen er sluttet, o: inden den første Indkaldelsestid er endt, konstitueres som Reservelæge og forretter Tjeneste som Enelæge ved en hel Troppeafdeling, o: den Tjeneste, der for ca. 40 Aar siden bestredes af to kgl. ansatte Læger. Den Maade, hvorpaa Staten for Øjeblikket stiller sig over for Under- lægerne, forekommer Lægekorpset ganske uholdbar-. Rent bortset fra den Mærke- lighed, at der i en Periode af deres Skoletid ikke udbetales dem Lønning, og at deres militære Position i denne Tid er ret uklar, maa det fastholdes, at Uklar- heden strækker sig ind, paa et saare betænkeligt Omraade, nemlig hele Mobili- sationen. Der regnes med »Underlæger« overalt, ved Ambulancer og Afdelinger, endogsaa saa store Afdelinger som Fæstningsartillerikompagnier paa 8—900 Mand, altsaa i Forhold, som umuligt kunne bestrides af en Læge, der ikke har Officers- rang: men hvor er de? For det første maa det siges, at Tallet paa de medicinske studerende, som møder ved Underlægeskolerne, allerede er stærkt aftagende og utvivlsomt i Løbet af nogle Aar som Følge af en nylig vedtaget Forandring i Lægeeksamen vil blive nær Nul, og det er dog væsentlig disse, ikke eksaminerede, der er paa- regnede som Underlæger. Dernæst har Lægekorpset imellem sine Underlæger de mest heterogene Elementer, lige fra Universitetsprofessorer til, for at holde sig til faktiske Forhold, Tandlæger og Landmænd, o: Kapaciteter og Umuligheder ved Siden af hinanden, Mænd, hvem man ifølge deres hele Udvikling og Stilling i Samfundet maa tildele de mest ansvarsfulde Lazaretstillinger, og andre, som højst kunne forrette Korporaltjeneste i Sundhedstropperne. Begrebet Underlæge ved Mobilisation er med andre Ord ikke blot, som det betegnes i Mobiliserings- bestemmelserne, et x, det er en imaginær Størrelse. Endelig er at bemærke, at Underlægen vedbliver at staa som saadan, saalænge han føres i Rullen, selv om han gentagne Gange har været inde som Re- servelæge. Han hjemsendes nemlig hver Gang som Underlæge, o: degraderes til menig, og begynder hver Gang, han atter indkaldes, igen fra neden, under de yngre Standsfæller, der tilfældigt har Plads i Haandbogen, og under alle de unge Sekond- løjtnanter. At denne Ordning, der er uden Sidestykke i nogen Hær, vor egen (med Undtagelse muligt af de værnepligtige Dyrlæger) indbefattet — sammenlign Løjt- nanter og Intendanter af Forstærkningen — har kunnet holde sig uanfægtet, er næsten ubegribeligt. At den skyldes en formentlig Uagtsomhed i Redaktionen af Loven og en vistnok for vidt dreven Konsekvens af denne, udtrykt i en senere Skrivelse fra Justitsministeriet (se Love og Bestemmelser af 26de Juni 1877), behøver blot at nævnes; thi det er givet, at den vil drage en komplet Forvirring med sig under Indkaldelse ved Mobilisering. Det skal i Forbigaaende bemærkes, at i Marinen benyttes Betegnelsen »hjemsendt Reservelæge«, hvorved dog i det mindste den hjemsendtes tidligere Plads imellem Kammeraterne sikres ham. Som det nu er, kan det hænde, at en meget yngre og mindre duelig Læge kan faa Kommando over den ældre og dueligere, f. Eks. paa en Forbindingsplads. Korpset vilde finde det heldigst, om de unge værnepligtige Læger, saa længe de gennemgik Skolen, var menige og behandledes som saadanne, ogsaa i Retning af Lønning, om de, naar de havde bestaaet Prøven ved Underlægeskolens Afslutning og taget Embedseksamen, udnævntes til Reservelæger, medens de, naar de ikke bestod Prøven eller ikke fik Embedseksamen, overførtes til Sundheds- tropperne, hvor de kunde finde Anvendelse efter Lægekorpsets Bestemmelse. Det 52