Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

410 maa bemærkes, at det ikke er uden Betydning, at Underlægeeksamen bestaas, og at dette sikkert altid vil blive Tilfældet, naar Betingelsen for, at den paagæl- dende kan føres som Reservelæge (Sanitetsofficersstilling), blev, at han saafremt han ikke bestod Prøven det første Aar, underkastede sig Prøven det følgende Aar (paa egen Bekostning). Man bør i dette Forhold sikkert drage Analogi med For- dringerne ved andre militære Prøver (Sekondløjtnantskolerne). Korpset mener dog absolut, at man ikke bør blive staaende herved. Dels bør de værnepligtige Læger kunne indkaldes som alle andre, hvorved Bestridelsen af Lægetjenesten ved Troppesamlinger og Sessioner ikke vilde volde saa store Besværligheder, som de faktisk nu gør, dels bør der alt i Fredstid kunne tildeles disse Læger, der som anført udgør langt Majoriteten af Hærens Læger under Mo- bilisation, en ti1 deres efterhaanden erhvervede Kvalifikation svarende Rang, saa at man ikke behøver at lade »Underlæge« N. N. konstituere som Overlæge eller Korpslæge, men i Mobiliseringsplanen alt har ham staaende som saadan. Det er selvsagt, at disse Forfremmelser, om man vi1 kalde det saa, ikke under Fredsforhold vilde faa nogen som helst Betydning for den paagældende Læge; de behøvede for den Sags Skyld ikke at komme uden for den aarligt ind- sendte Mobiliseringsplan. Til det under ovenstaaende Afsnit A. og B. fremførte skal Lægekorpset endnu knytte nogle Bemærkninger. . Medens tidligere Tiders Fordringer til de militære Læger væsentligt ind- skrænkede sig ti1 at være de samme, der kunde stilles til enhver duelig Læge eller Kirurg, idet alt, hvad der paa nogen Maade vedrører Administration m. m., var lagt i andre Hænder, har Forholdene jo nu i en lang Aarrække og stedse stigende udviklet sig paa en helt anden Maade. Man har erkendt ikke blot at kunne betro militære Læger en udstrakt Myndighed paa de Omraader, hvor deres Fagkundskab var Bæreren for hele Virksomheden, men ogsaa at man stod sig derved. Læger er nu saa godt som overalt Chefer for Lazaretterne, og for Ambulancernes Ved- kommende har man de fleste Steder gjort ligesaa. De enkelte Lande (Tyskland, Sverig), hvor man bibeholder en Officer som Chef for »Sanitetskompagniet«, be- lyser netop ved at danne Undtagelser Regelens Betydning. Til enhver Læge, der færdes ved Tropperne, ikke blot de ved de større Stabe ansatte, men ogsaa til enhver Læge ved taktiske Afdelinger, stilles der nu om Stunder Fordringer af den Art, at de militære Læger, for at sige det i et Ord, maa virke som »Sanitets- officerer «, hvad enten de nu kaldes saaledes eller ikke. Den store Litteratur i Ret- ning af Sanitetstaktik, som det sidste Decennium opviser, godtgør dette paa en langt mere slaaende Maade end det Faktum, at man flere og flere Steder giver Lægerne rent militære Betegnelser, hvilket især i Betragtning af den næsten utrolige Forvirring, der fremkommer ved de forskellige Betegnelser i de forskellige Lande, i og for sig skulde synes at være det naturligste. A At Trangen hos vore militære Læger til at udvide deres Kundskaber paa disse rent militære Omraader er mere og mere levende, lader sig let paavise, aller- bedst maaske ved et for nyligt under Ledelse og Medvirken af flere Officerer af Generalstaben og Vaabnene afholdt Krigsspil i Militærlægeforeningen her i Byen. Det saare betydelige Arbejde, som især Lederen af dette Krigsspil, der var anlagt med de sanitære Institutioner som Formaal, ydede, blev i højeste Grad paaskønnet, ikke mindst ved, at ikke blot næsten alle her i Garnisonen værende Læger, men ogsaa flere fra Provinsgarnisonerne mødte, to af disse endda som Deltagere. Naar man ser bort fra den særdeles lærerige Instruktion, der i de sidste Aar er bleven et Par ældre Læger ti1 Del som Deltagere i et Par Generalstabsrejser, skyldes alt, hvad danske Militærlæger vide om den specifikt militære Virksomhed, man uundgaaeligt maa forlange af dem, udelukkende deres egne Kræfter og eget Initiativ. Staten giver dem intet, hverken i Retning af at opfriske deres særlige Fag — Krigskirurgi, Operationslære, Hygiejne o. s. v. — eller til Vejledning i de militære, Administration, Sanitetstaktik, Ridning og Traintjeneste o. s. v.