Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)
År: 1908
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 451
UDK: 623.1
Beretning Afgiven I Henhold Til Kommissionslovens § 2a, til Regering Og Rigsdag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
437
sommere end nu, hvor der i en spændt politisk Situation saa at sige intet Krigs-
varsel kan ventes —, dels at Forberedelsen i sig selv ikke spillede samme Rolle
som nutildags, da den i Udlandet er udviklet i en Grad, som ganske har forandret
Betingelserne for Krigsførelsen, saa den mindre Stat, der heri staar tilbage, vil
komme til at ligge under, inden dens Stridskræfter er opstillede — og endelig at
en af Følgerne af Datidens Fremgangsmaade var, at man ikke stillede Overgene-
ralen saa frit, som det nu overalt erkendes nødvendigt, men for en stor Del lod
Ledelsen af Operationerne blive i Krigsministerens Haand. Denne Hovedmangel
ved den højere Styrelse har væsentlig medvirket til, at vi i en tidligere Tid er bukkede
under; saaledes som Forholdene har forandret sig, vi1 dette endnu hurtigere blive
Tilfældet, naar vi ikke lade os belære af en saa dyr købt Erfaring. Man kunde
maaske mene, at Udnævnelsen af Overgeneralen lod sig opsætte til Mobilisering,
naar man blot sørgede for i Generalstabschefens Person at give ham en Stabschef,
som var inde i alle de Foranstaltninger, der angaa Krigsforberedelsen, og havde
bistaaet Krigsministeren med Hensyn til Hærens militære Udvikling. Men heller
fkke dette vilde være tilstrækkeligt, thi Overgeneralen, som har Ansvaret, kan
ikke i saa vigtige Spørgsmaal være afhængig af sin Stabschef; han kan det selv-
følgelig end mindre, naar han ikke har samarbejdet med denne i Fredstid, og naar
der efter al Sandsynlighed end ikke bliver Tid for Stabschefen til at orientere ham
i de trufne Bestemmelser og det foreliggende Materiale.
Hvorledes man end betragter Sagen, kan man ikke komme bort fra, at det
ikke blot er en Billighedsfordring, men en militær Nødvendighed, hvis Miskendelse
kan forspilde Resultatet af alle øvrige Anstrengelser paa Forsvarsvæsenets Om-
raade, at den Mand, der skal føre Overkommandoen i Krig, faar Lejlighed til i
Fredstid at forberede sig til sin Gerning og uddanne sine Hjælpere (Generalstaben)
samt en vægtig Stemme i alt, hvad der angaar Krigens Forberedelse i snævrere og
videre Forstand.
Det maa derfor blive denne Mand, der i Fredstid maa stilles i Spidsen for
det regulerende Centralorgan.
Det kunde nu synes, som Spørgsmaalet naturligst lod sig løse ved til Over-
general at udpege Generalstabschefen, som i Følge sin Stilling i Fredstid, og særlig
naar Generalstaben, som tidligere omtalt, blev overdraget Virksomheden som re-
gulerende Centralorgan, vilde være inde i og have haft Ledelsen af alle de Forhold,
hvorpaa det kommer an. Men dog vilde det ikke være heldigt fast at
binde sig til denne Ordning. De Krav, der maa stilles til en Stabschef ved Over-
kommandoen og til Overgeneralen, er nemlig ikke ganske de samme. Af den første
maa fortrinsvis kræves stor almindelig militær Indsigt, fuldstændigt Kendskab
endogsaa i Detailler til de Spørgsmaal, der har Betydning for Overkommandoens
Virksomhed, samt en klar og forstandig Opfattelse af alle herhen hørende Forhold.
Hos Overgeneralen er desuden fremragende Karakter- og Føreregenskaber nød-
vendige, ja disse er egentlig mere uundværlige end de før nævnte Egenskaber, idet
der til en vis Grad kan raades Bod paa Mangler i disse ved Stabschefens Dygtighed.
Det er muligt, at alle disse Egenskaber findes forenede hos samme Mand, hvilket
selvfølgelig er det ønskeligste, men i Mangel deraf vil et godt Resultat ogsaa kunne
opnaas ved Samarbejde af to Mænd, hvoraf den ene besidder de efter foranstaaende
for Overgeneralen, den anden de for Stabschefen særlig nødvendige Egenskaber,
saaledes at de gensidig supplere hinanden. Vilde man nu en Gang for alle fastslaa,
at Generalstabens Chef i Krigstid skulde være Overgeneral, er det aabenbart, at
man derved gav Afkald paa at benytte den sidste Løsning, som ofte vil være nød-
vendig, da det turde høre til Sjældenhederne hos en enkelt at finde alle de Egen-
skaber, paa hvis Tilstedeværelse i den højeste Kommando Landets Skæbne kan
komme til at bero; man vilde desuden derved i Fredstid være meget bundet i Valget
af Chef for Generalstaben.
Medens det altsaa herefter er nødvendigt, at den til Overgeneral i Krig
udsete Mand maa kunne raade over den ved Generalstaben værende Indsigt
i mange forskellige Forhold og Kendskab til Krigsforberedelsen, ja maa have Over-
ledelsen af denne — maa han i Almindelighed være en anden Person end General-
stabens Chef, som i Krig normalt vil blive Stabschef ved Overkommandoen. For
en overfladisk Betragtning kunde det da frembyde sig som en anden naturlig Løs-
l^iBjwwaiyAWJ^BWMLqi^jMÆEMiMKæeBjMiwiwwaw^^ -----------------------