Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

437 sommere end nu, hvor der i en spændt politisk Situation saa at sige intet Krigs- varsel kan ventes —, dels at Forberedelsen i sig selv ikke spillede samme Rolle som nutildags, da den i Udlandet er udviklet i en Grad, som ganske har forandret Betingelserne for Krigsførelsen, saa den mindre Stat, der heri staar tilbage, vil komme til at ligge under, inden dens Stridskræfter er opstillede — og endelig at en af Følgerne af Datidens Fremgangsmaade var, at man ikke stillede Overgene- ralen saa frit, som det nu overalt erkendes nødvendigt, men for en stor Del lod Ledelsen af Operationerne blive i Krigsministerens Haand. Denne Hovedmangel ved den højere Styrelse har væsentlig medvirket til, at vi i en tidligere Tid er bukkede under; saaledes som Forholdene har forandret sig, vi1 dette endnu hurtigere blive Tilfældet, naar vi ikke lade os belære af en saa dyr købt Erfaring. Man kunde maaske mene, at Udnævnelsen af Overgeneralen lod sig opsætte til Mobilisering, naar man blot sørgede for i Generalstabschefens Person at give ham en Stabschef, som var inde i alle de Foranstaltninger, der angaa Krigsforberedelsen, og havde bistaaet Krigsministeren med Hensyn til Hærens militære Udvikling. Men heller fkke dette vilde være tilstrækkeligt, thi Overgeneralen, som har Ansvaret, kan ikke i saa vigtige Spørgsmaal være afhængig af sin Stabschef; han kan det selv- følgelig end mindre, naar han ikke har samarbejdet med denne i Fredstid, og naar der efter al Sandsynlighed end ikke bliver Tid for Stabschefen til at orientere ham i de trufne Bestemmelser og det foreliggende Materiale. Hvorledes man end betragter Sagen, kan man ikke komme bort fra, at det ikke blot er en Billighedsfordring, men en militær Nødvendighed, hvis Miskendelse kan forspilde Resultatet af alle øvrige Anstrengelser paa Forsvarsvæsenets Om- raade, at den Mand, der skal føre Overkommandoen i Krig, faar Lejlighed til i Fredstid at forberede sig til sin Gerning og uddanne sine Hjælpere (Generalstaben) samt en vægtig Stemme i alt, hvad der angaar Krigens Forberedelse i snævrere og videre Forstand. Det maa derfor blive denne Mand, der i Fredstid maa stilles i Spidsen for det regulerende Centralorgan. Det kunde nu synes, som Spørgsmaalet naturligst lod sig løse ved til Over- general at udpege Generalstabschefen, som i Følge sin Stilling i Fredstid, og særlig naar Generalstaben, som tidligere omtalt, blev overdraget Virksomheden som re- gulerende Centralorgan, vilde være inde i og have haft Ledelsen af alle de Forhold, hvorpaa det kommer an. Men dog vilde det ikke være heldigt fast at binde sig til denne Ordning. De Krav, der maa stilles til en Stabschef ved Over- kommandoen og til Overgeneralen, er nemlig ikke ganske de samme. Af den første maa fortrinsvis kræves stor almindelig militær Indsigt, fuldstændigt Kendskab endogsaa i Detailler til de Spørgsmaal, der har Betydning for Overkommandoens Virksomhed, samt en klar og forstandig Opfattelse af alle herhen hørende Forhold. Hos Overgeneralen er desuden fremragende Karakter- og Føreregenskaber nød- vendige, ja disse er egentlig mere uundværlige end de før nævnte Egenskaber, idet der til en vis Grad kan raades Bod paa Mangler i disse ved Stabschefens Dygtighed. Det er muligt, at alle disse Egenskaber findes forenede hos samme Mand, hvilket selvfølgelig er det ønskeligste, men i Mangel deraf vil et godt Resultat ogsaa kunne opnaas ved Samarbejde af to Mænd, hvoraf den ene besidder de efter foranstaaende for Overgeneralen, den anden de for Stabschefen særlig nødvendige Egenskaber, saaledes at de gensidig supplere hinanden. Vilde man nu en Gang for alle fastslaa, at Generalstabens Chef i Krigstid skulde være Overgeneral, er det aabenbart, at man derved gav Afkald paa at benytte den sidste Løsning, som ofte vil være nød- vendig, da det turde høre til Sjældenhederne hos en enkelt at finde alle de Egen- skaber, paa hvis Tilstedeværelse i den højeste Kommando Landets Skæbne kan komme til at bero; man vilde desuden derved i Fredstid være meget bundet i Valget af Chef for Generalstaben. Medens det altsaa herefter er nødvendigt, at den til Overgeneral i Krig udsete Mand maa kunne raade over den ved Generalstaben værende Indsigt i mange forskellige Forhold og Kendskab til Krigsforberedelsen, ja maa have Over- ledelsen af denne — maa han i Almindelighed være en anden Person end General- stabens Chef, som i Krig normalt vil blive Stabschef ved Overkommandoen. For en overfladisk Betragtning kunde det da frembyde sig som en anden naturlig Løs- l^iBjwwaiyAWJ^BWMLqi^jMÆEMiMKæeBjMiwiwwaw^^ -----------------------