Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

439 at hævde sig over for dem, der have været vant til at betragte sig soin hans Over- mænd, eller endog hans foresatte, og som maaske om ikke lang Tid atter kunne blive det, saa er det klart, at Stillingen vil blive endnu vanskeligere for en Direktør, der end ikke kan underskrive den simpleste Udfærdigelse i sit eget Navn. Men skal Afgørelsen træffes af en ikke sagkyndig Minister efter Samraad med en Direktør, der er under Paavirkning snart af en, snart maaske af en anden General, maa det indrømmmes, at Ansvaret bliver ganske flydende. Den naturlige, for ikke at sige uundgaaelige Konsekvens af Overgangen til en parlamentarisk Forsvarsminister, synes derfor at være, at Kommandomyndigheden overdrages til en enkelt General, der paa eget Ansvar efter Sagernes Beskaffenhed enten selv træffer Afgørelsen eller gør Indstilling til Ministeriet derom. Det er af alle disse Grunde nødvendigt, at der oprettes en Armékommando. Chefen for denne er bestemt til i Kongens Navn at føre den højeste Kommando over Hæren i Fredstid og overtage Forsvarets Ledelse i Krig. Der skabes herved et Organ, hvem ikke blot Omsorgen for Forsvarets Forberedelse kan overdrages, men som tillige saa vidt muligt skal sikre Kontinuiteten i det personelle og mate- rielle Forsvars Udvikling saavel i organisatorisk Henseende som med Hensyn til, hvad der vedrører Kampdygtigheden og Kampmidlernes Anvendelse under en Krig. Generalstaben, som, naar Overkommandoen oprettes, skal danne Over- kommandostaben, maa i Fredstid stilles til udelukkende Raadighed for Chefen for Armékommandoen. Det øvrige Personale, der skal indgaa i Overkommandoens forskellige Af- delinger, naar den oprettes, maa være udpeget i Fredstid og arbejde under Chefen for Armékommandoen samtidig med, at det varetager sin øvrige Tjeneste i Hæren. Dette Personale maa i Hovedsagen omfatte Repræsentanterne for de særlige Virk- somheder i Hæren (Artilleri-, Ingeniør-, Sundheds-, Forplejningstjeneste o. s. v.). De forberedende Arbejder, som Krigen kræver, ville saaledes komme til at foregaa under en Fællesledelse, som bringer samtlige Kræfter til at samvirke til Opnaaelse af et godt Resultat. Disse Kræfter ville, hver inden for sit Felt, faa en særlig Opgave. Generalstaben vil som særlig Opgave have at varetage Krigs- forberedelsen i snævrere Forstand (d. v. s. hvad der angaar Hærens Overgang fra Freds- til Krigsfod og derpaa følgende Sammendragning samt Arbejder vedrørende de sandsynlige Operationer), de højere Repræsentanter for de særlige Virksomheder skulle, hver inden for sin Specialitet, holde Skridt med Udviklingen og fremkomme med de nødvendige Forslag. Men Generalstaben vil ved Siden af sin særlige Op- gave faa en mere almindelig og omfattende, af regulerende Natur, idet den under Synspunktet for Troppernes Anvendelse og Kampdygtighed maa overveje, hvad der af de specielle Repræsentanter foreslaas, og med dette Synspunkt for Øje til- vejebringe den nødvendige Overensstemmelse imellem, hvad der fra de forskellige Sider fremkommer. Det Personale,der saaledes i Fredstid vil blive bragt sammen i det forberedende Arbejdes Interesse er, som omtalt, det samme, der skal indgaa i Overkommandoens forskellige Afdelinger under Krig. Overkommandoen kan da paa en vis Maade siges at være formeret alt i Fredstid for at forberede sin Virksomhed under Krig. Et saadant Samarbejde i Fredstid er ogsaa nødvendigt, for at det paagældende Personale ved Overkommandoen straks fra Mobiliseringsøjeblikket skal være i Stand til at virke sammen. Savnes en Forberedelse af denne Art, vi1 Apparatet overhovedet ikke kunne fungere før længere Tid efter Krigens Udbrud, og dette vil ikke blot komme til meget alvorligt at gaa ud over Tropperne, men kan blive af afgørende Betydning for Forsvarets Ledelse. Naar derimod den her omtalte Ordning er indført, vil Overkommandoen straks ved hel eller delvis Mobi- lisering kunne træde i Funktion som øverste Kommando- og Administrationsorgan. Det er imidlertid aabenbart, at man ikke har Sikkerhed for at opnaa, hvad der tilstræbes ved denne Ordning, naar det kun er Armékommandoens Sag at over- veje og fremkomme med Forslag, medens den ikke har nogen som helst afgørende eller bestemmende Myndighed med Hensynet til de Spørgsmaal, som er Genstand for dens Arbejder. Naar man vil opnaa, at Forsvarets Forberedelse og Hærens militære Udvikling ikke skal lide under, at andre Opgaver lægge Beslag paa Mi- nisteren, og at de ikke bliver underkastede de Svingninger, der kan følge af skiftende Ministres forskellige Anskuelser, maa man bestræbe sig for at stille Armékommandoen saa selvstændig som muligt ved Behandlingen af disse Anliggender.