Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

440 De Spørgsmaal, hvorom det drejer sig ved Hærens Kommando og Admini- stration, kan henføres under 3 Grupper, nemlig: 1. Egentlige Kommandosager — som det formentlig kunde overlades til Armé- kommandoen at afgøre. Hertil hører bl. a. alle Forarbejder vedrørende Mobi- lisering og militære Operationer; Sager, som angaar militære Øvelser; Ud- færdigelse af Reglementer og Instrukser for den militære Tjeneste; det mili- tære Personales Kommando og Disciplen o. 1. 2. Egentlige Regeringssager — der maa betragtes som Armékommandoen uved- kommende. Hertil maa navnlig henregnes Sager, der er af ren administrativ eller økonomisk Natur, og som ikke vedrøre Kommandoen, samt Sager ved- rørende teknisk og faglig Forvaltning af Ejendomme, Materiel o. 1., som umid- delbart under Ministeriet er overdraget faglige Myndigheder i Hæren, og ende- lig Sager angaaende Værnepligt og Udskrivning. 3. Sager af blandet Natur, der vel maa betragtes som militære Regeringssager, men som dog efter deres Beskaffenhed i større eller mindre Grad vedkommer Armékommandoen som den særligt militært-sagkyndige Autoritet, og hvis Afgørelse derfor maa finde Sted af Regeringsmyndigheden under Medvirkning af Kommandomyndigheden. Hertil maa bl. a. henregnes: Udnævnelse og Afskedigelse af militære Embedsmænd; Kommandosager, der er af økonomisk Betydning, og i Anledning af hvilke der ikke forud er stillet Midler til Kom- mandoens Raadighed; Sager angaaende Organisation af Hæren o. 1. For at sikre Armékommandoens Indflydelse paa Sager af denne Art, som paa Grund af deres Beskaffenhed skal bringes frem for Kongen eller Repræsentationen, maa det være foreskrevet, at Kommandoens Forslag eller Udtalelse altid bør medfølge ved deres Behandling. Der blev i Norge af den for nogle Aar tilbage nedsatte Kommission til Overvejelse af Forandringer i Forsvarets højere Styrelse udarbejdet en Redegørelse for, hvilke Sager der bør henføres til de forskellige Grupper. Med denne som Grund- lag er der paa Bilaget for vort Vedkommende forsøgt en lignende Opgørelse. III. Den Ordning, man saaledes paa Grund af den i Aarenes Løb gjorte Erfaring og under Hensyn til vort Lands mere end nogen Sinde udsatte Stilling ledes til at foreslaa, er i sit Princip ikke noget nyt eller ukendt hverken i andre Lande eller hos os. Nødvendigheden af Stabilitet i Ledelsen af alt, hvad der angaar Hærens militære Udvikling og Krigsforberedelsen, erkendes overalt. Det finder sit Udtryk i den Bestemmelse, der er optaget i saa godt som alle Landes Statsforfatninger, at det er Statsoverhovedet, som har den øverste Kommandomyndighed over Landets Krigsmagt. Thi gennem Udøvelse af Kommandoen, Afgørelse af, hvad der i Al- mindelighed betegnes som Kommandosager, ordnes for en meget stor Del de nævnte for Hæren saa vigtige Forhold, og naar den er lagt i Hænderne paa en Myndighed, der ikke hyppig veksler, er der tilvejebragt en Grundbetingelse for, at de udvikles paa rette Maade. Naar der saaledes ved Siden af Regeringsmyndigheden, som ud- øves gennem de konstitutionelt ansvarlige Ministre, kan tillægges Statsoverhovedet en særlig Kommandomyndighed — der saa godt som overalt er holdt ganske ude fra førstnævnte Myndighed og meget ofte udøves under andre Former og uden at være underkastet den samme Betingelse med Hensyn til Ansvaret — saa ligger det jo vist nok i, som det er udtrykt i Aschehougs norske Statsforfatning, at man erkender, at der gives Sager vedkommende Forsvarsvæsenet, som maa afgøres ude- lukkende efter militære Hensyn, og hvorom altsaa blot Mænd af Faget kunne danne sig en rigtig Mening, ved hvis Afgørelse det desuden i mange Tilfælde kan være nødvendigt at undgaa den Omstændelighed og Offentlighed, som i Reglen er for- bundet med Regeringssagernes Behandling, og som endelig efter deres Natur ikke kan siges at berøre Befolkningens Interesser hverken i økonomisk eller personel Henseende.