Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
med mange, mange flere strømbaner, nemlig alle ato?
mernes elektronebaner. Virkningen av alle disse biir
forresten den samme som om der gik en strømbane
rundt jernet for hvert lag atomer. Tæn*
Il II | ker vi os for simpelhets skyld 44cantede
f-*lf strømbaner rundt atomerne i et tversnit, vil
alle de indre dele av banerne ophæve hver*
andre, saa der bare biir de ytre igjen. For
Fig 97 hvert lag atomer langs jernkjernen har vi
igrunden en ny vikling, og det er rimelig
at det i høi grad forsterker virkningen sammenlignet
med bare traadrullen.
Forholder det sig saa som vi her har tænkt os,
behøves det ikke at strømmen i den primære kreds
helt brytes av. Bare en forandring av strømstyrken,
d. v. s. av elektronernes fart eller det antal som er i
bevægelse, maa være nok. Faraday fandt at det foi>
holdt sig saa. Strømstyrken i den sekundære strøm*
kreds avhang av hvor stor og rask forandringen var
i den primære. Forøvrig avhænger strømstyrken i den
sekundære ledning ogsaa av dennes egen motstand,
aldeles som ved andre strømme. Det som «vækkes»
i den sekundære ledning ved forandringen i den pri*
mære, er derfor bare en bestemt elektromotorisk kraft.
Hvor stor strømmen skal bli, avhænger av hvor let
elektronerne har for at komme frem. Elektronerne
gjøres kun «klar til sprang» ved forandringerne i pri*
mærledningen. Er sekundær* ____________________
ledningen brutt, kommer de jj H
jo overhodet ikke frem, men ||___________________1111 it
den ene av ledningens en?
der «lades» med elektroner.
Vi vil tegne op elek> Å
tronebevægelsen i en strøms ,___________4y|]|
førende bane som piler av W* 1 * * * * Vi*'
forskj ellig længde efter den 1/
forskj ellige fart, baade naar Fjg< 98
strømmen sluttes og naar
den brytes. Det tar kanske t^oo sek. ^ra strømmen
begynder og til den naar sin fulde styrke, men en tid