Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

Ill tar det ialfald. De tilhørende elektromotoriske kræfter i en sekundærledning med ensrettede viklinger vil vi ogsaa tegne op som piler av forskj ellig længde. Ryk* ket er tydeligvis kraftigst idet strømmen begynder fra intet; naar strømmen har naadd sin fulde styrke, er forandringen forbi, og dermed er den elektromotor riske kraft ogsaa ophørt. Naar strømmen brytes, stiger den elektromotoriske kraft og forsvinder pludselig, men den strøm som derved opstaar hvis sekundærlecU ningen er lukket, kan endnu vare en kort stund. Induktionen gjælder naturligvis ikke bare nabolecU ninger; den gjør sig naturligvis ogsaa gjældende i primærledningen selv, hvis denne er viklet op. Man kalder den da ligvis stor naar viklingerne er mange. Idet strømmen slut^ tes, vil induk> tionen motvir* ke strømmen (se fig. 98) og saaledes sinke dens vekst til fuld størrelse. for «selvinduktion», og den biir natur? Fig. 99. Ruhmkorffs rulle. Naar strøm* men avtar ved brytningen, vil induktionen virke samme vei som den forsvindende strøm, og «brytningen» biir derfor en voldsommere forandring end «slutningen». Derav gnisten ved brytningen eller «aapningen» som man undertiden sier. Vil man ikke ha nogen induktion, kan man vikle ledningen tilbake igjen, idet induktionen i den sidste halvdel da biir motsat den første. Et apparat til at skaffe sig overmaade stor elektron motorisk kraft er Ruhmkorffs induktionsrulle. Inderst er en jernkjerne sammensat av mange tynde jerntraader.