Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

Forfatter: O. Folden

År: 1915

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kristiania

Sider: 166

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000151

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 176 Forrige Næste
121 Fig. 106. Verdens første »generator«. Satte man en eller anden strømkilde ind i ledning gen, begyndte skiven at gaa, den var en motor. En generator og en motor er altsaa ikke forskj ellige maskiner. Den ene og samme maskin sier baade: «gi mig fart, og jeg skal gi strøm» og: «gi mig strøm, og jeg skal gaa.» Hvad skal vi nu gjøre for at forbedre Faradays maskin? Eller beskednere: Hvad har andre gjort for at skape de sidste aars kjæmpemaskiner ? For at faa en stor elektromotorisk kraft maa den bane hvor strømmen skal gaa, vikles op, vi kan ikke la os nøie med at la strømmen opstaa i en radius. Forøvrig maa det bibeholdes at de tre kræfter biir lodrette paa hverandre. Det var det Paccinotti gjorde, da han i I860 op* fandt ringankeret (fig. 107), en cirkelformet jernring omviklet med en ledningstraad som løp tilbake i sig selv. I 1867 lykkedes det Werner Siemens at vise at man kunde benytte maskinens egen strøm til mag* netiseringen av feltmagneterne, som de kaldes. Aaret efter konstruerte Gramme en maskin efter dette prin* cip, efterat han før hadde konstruert maskiner med faste magneter. I fig. 107 er en saadan maskins hoveddele anført.