Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
121
Fig. 106. Verdens første »generator«.
Satte man en eller anden strømkilde ind i ledning
gen, begyndte skiven at gaa, den var en motor.
En generator og en motor er altsaa ikke forskj ellige
maskiner. Den ene og samme maskin sier baade:
«gi mig fart, og jeg skal gi strøm» og: «gi mig strøm,
og jeg skal gaa.»
Hvad skal vi nu gjøre for at forbedre Faradays
maskin? Eller beskednere: Hvad har andre gjort
for at skape de sidste aars kjæmpemaskiner ?
For at faa en stor elektromotorisk kraft maa den
bane hvor strømmen skal gaa, vikles op, vi kan ikke
la os nøie med at la strømmen opstaa i en radius.
Forøvrig maa det bibeholdes at de tre kræfter biir
lodrette paa hverandre.
Det var det Paccinotti gjorde, da han i I860 op*
fandt ringankeret (fig. 107), en cirkelformet jernring
omviklet med en ledningstraad som løp tilbake i sig
selv. I 1867 lykkedes det Werner Siemens at vise at
man kunde benytte maskinens egen strøm til mag*
netiseringen av feltmagneterne, som de kaldes. Aaret
efter konstruerte Gramme en maskin efter dette prin*
cip, efterat han før hadde konstruert maskiner med
faste magneter.
I fig. 107 er en saadan maskins hoveddele anført.