Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

Forfatter: O. Folden

År: 1915

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kristiania

Sider: 166

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000151

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 176 Forrige Næste
126 maa spændingen op. Man bruker her i landet nu optil 65 000 volt paa fjernledningen. Naar strømmen skal brukes, maa den atter spændes ned ved en lignende transformator. Fjernledningen føres til den del av transformatoren som har de mange viklinger, og forbruksledningen tages fra den del som har de faa viklinger. Vekselstrømmen har dog den ulempe at den ikke er saa god til motordrift som likestrømmen. En egen avart av vekselstrømme, de saakaldte dreiestrømme, er imidlertid fuldgode konkurrenter med likestrømmen ogsaa til det bruk. De kaldes ogsaa flet? faseistrømme, og da de mest — ja vi kan vist si eneste — benyttede av denne art er treifase* strømmene, skal vi be* skrive nøiere hvordan de opstaar og brukes. Hg. 113. La os tænke os ans kerets viklinger opdelt i tre «kveiler» og enderne forbundet med 3 ytre ledning ger fra ab cd ef. I kveil nr. I vil der da induceres en vekslende elektromotorisk kraft som vi før har set. I den stilling den nu staar, netop idet den passerer en sydpol, vil denne ha sit maksimum i en retning. Senere vil den en stund være næsten nul, da krafts feltet er konstant et stykke mellem polerne; derefter vil der atter bli inducert en elektromotorisk kraft, men av motsat retning, og den vil ha sit maksimum efter Vs periode, naar nordpolen passeres. Den elektro? motoriske kraft vil variere omtrent som paa fig. 114 a. I kveil nr. II vil det samme hænde, men bare Vs periode forsinket, og i kveil nr. III yderligere Vs periode senere. Strømforløpet i disse vil da bli som i fig. 114 b og c.