Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
maa spændingen op. Man bruker her i landet nu
optil 65 000 volt paa fjernledningen.
Naar strømmen skal brukes, maa den atter spændes
ned ved en lignende transformator. Fjernledningen
føres til den del av transformatoren som har de mange
viklinger, og forbruksledningen tages fra den del som
har de faa viklinger.
Vekselstrømmen har dog den ulempe at den ikke
er saa god til motordrift som likestrømmen. En egen
avart av vekselstrømme, de saakaldte dreiestrømme, er
imidlertid fuldgode konkurrenter med likestrømmen
ogsaa til det bruk.
De kaldes ogsaa flet?
faseistrømme, og da de
mest — ja vi kan vist
si eneste — benyttede
av denne art er treifase*
strømmene, skal vi be*
skrive nøiere hvordan
de opstaar og brukes.
Hg. 113. La os tænke os ans
kerets viklinger opdelt
i tre «kveiler» og enderne forbundet med 3 ytre ledning
ger fra ab cd ef. I kveil nr. I vil der da induceres en
vekslende elektromotorisk kraft som vi før har set. I
den stilling den nu staar, netop idet den passerer en
sydpol, vil denne ha sit maksimum i en retning.
Senere vil den en stund være næsten nul, da krafts
feltet er konstant et stykke mellem polerne; derefter vil
der atter bli inducert en elektromotorisk kraft, men av
motsat retning, og den vil ha sit maksimum efter
Vs periode, naar nordpolen passeres. Den elektro?
motoriske kraft vil variere omtrent som paa fig. 114 a.
I kveil nr. II vil det samme hænde, men bare
Vs periode forsinket, og i kveil nr. III yderligere
Vs periode senere. Strømforløpet i disse vil da bli som
i fig. 114 b og c.