Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

Forfatter: O. Folden

År: 1915

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kristiania

Sider: 166

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000151

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 176 Forrige Næste
hel armé av dem, mens veien videre — den alminde* lige ledning — ikke gir plads for mere end et regiment i samme tid. Da biir der en slik kollision med alle veiens stabbestener, atomerne, at det biir rigtig «hett». Men saa har man fundet paa at indrette sig slik at den almindelige vei etsteds har en yderst smekker bro — bare som en hængebro av jerntraad— at den ryker av naar der kommer altfor store hærmasser. Man lar strømmen gaa gjennem en tynd bly? eller sølvtraad, som vil smelte hvis strømstyrken biir for stor. Slike sikringer lægger man dels indtil en liten papplate, som «smeltelameller» i stikkontakter, dels omgit av porselæn Fig. 123. Smelte« stykke som bestaar av 3 dele, a og b, der skrues sammen, og proppen p, der inde« holder traaden t. Strømmen maa gaa fra proppens nedre ende gjennem t til en metalplate der berører a’s metalbelæg, og vi» dere til den ytre skruegjænge. Fig. 124. Endel av en stikkontakt. Rørene r og r' sættes ind paa to metalstifter som traadene er ledet hen til. Fra r og r' gaar strømmen gjen» nem smeltetraaden i las mellerne 1 og 1' til p og p', der ogsaa er rør, men vendt til den anden side, og hvor støpselen sættes ind. Fig. 125. Lampekontakt. De skruegjænger som smeltestykkerne skrues ind i, er likedan. Strømmen gaar fra e gjennem d til lampefotens metalbelæg, gjennem lampens traad til den ytre skruegjænge og ut gjennem f. i smeltepropper. Man anbringer sikringer baade ved forgreningerne og ved hovedindtaket, de sidste størst. Hvis vi en kveld vil flotte os med rigtig meget lys, kan det hænde at det «blaffer», vi bruker mere end vi har kjøpt retten til. Elektricitetsverket har sat op en maksimalbryter, en «vippe». Den kan være ind* rettet som i fig. 126. En vippemaaler for to tariffer er netop patentert. Dens «utløsningsorgan» (som altsaa trækker strøm? bryteren) kan være konstruert som fig. 127. Fra hovedledningen fører to grener, en til hver spole, men den ene har mange viklinger, den anden færre. Der skal da mindre strøm gjennem den til høire, forat