Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
hel armé av dem, mens veien videre — den alminde*
lige ledning — ikke gir plads for mere end et regiment
i samme tid. Da biir der en slik kollision med alle
veiens stabbestener, atomerne, at det biir rigtig «hett».
Men saa har man fundet paa at indrette sig slik at
den almindelige vei etsteds har en yderst smekker bro
— bare som en hængebro av jerntraad— at den ryker av
naar der kommer altfor store hærmasser. Man lar
strømmen gaa gjennem en tynd bly? eller sølvtraad,
som vil smelte hvis strømstyrken biir for stor. Slike
sikringer lægger man dels indtil en liten papplate, som
«smeltelameller» i stikkontakter, dels omgit av porselæn
Fig. 123. Smelte«
stykke som bestaar av
3 dele, a og b, der
skrues sammen, og
proppen p, der inde«
holder traaden t.
Strømmen maa gaa
fra proppens nedre
ende gjennem t til en
metalplate der berører
a’s metalbelæg, og vi»
dere til den ytre
skruegjænge.
Fig. 124. Endel av en
stikkontakt. Rørene r
og r' sættes ind paa to
metalstifter som traadene
er ledet hen til. Fra r
og r' gaar strømmen gjen»
nem smeltetraaden i las
mellerne 1 og 1' til p og
p', der ogsaa er rør,
men vendt til den anden
side, og hvor støpselen
sættes ind.
Fig. 125. Lampekontakt.
De skruegjænger som
smeltestykkerne skrues ind
i, er likedan. Strømmen
gaar fra e gjennem d til
lampefotens metalbelæg,
gjennem lampens traad til
den ytre skruegjænge
og ut gjennem f.
i smeltepropper. Man anbringer sikringer baade ved
forgreningerne og ved hovedindtaket, de sidste størst.
Hvis vi en kveld vil flotte os med rigtig meget
lys, kan det hænde at det «blaffer», vi bruker mere
end vi har kjøpt retten til. Elektricitetsverket har sat
op en maksimalbryter, en «vippe». Den kan være ind*
rettet som i fig. 126.
En vippemaaler for to tariffer er netop patentert.
Dens «utløsningsorgan» (som altsaa trækker strøm?
bryteren) kan være konstruert som fig. 127. Fra
hovedledningen fører to grener, en til hver spole, men
den ene har mange viklinger, den anden færre. Der
skal da mindre strøm gjennem den til høire, forat