Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

136 ene forgreningspunkt til det andet, f. eks. slik at der alt ialt er 220 volt. Mellem de to retninger av «bygde* veiene» er der den samme spænding, altsaa ogsaa mellem de ytterste ender av den lange snodde ledning som findes i spændingsdeleren. Men hvis der nu tages ut en ny «vei» fra midten av denne, vil spændingen mellem ytterpunkterne og dette punkt bare være 110 volt. Men her i midten biir der ikke to baner, ingen «fortaugstvang». Ved vekselstrøm biir det jo egentlig heller ikke en bestemt bevægelsesretning, for strømmen skifter stadig. Alle elektronerne flyr paa en gang et stykke en vei, saa snur de om og flyr akkurat like langt tilbake igjen; derfor biir der ingen bestemt strømretning i de to ledninger som fører frem og til* bake, heller dog saa at i det øieblik elektronerne løper til høire i den ene ledning, løper de til venstre i den anden (tilbake). Spændingsdeleren kom meget i bruk, da metab traadlamperne blev almindelige, da de smaa lamper bare blev fabrikert for lave spændinger, og alle lav* spændte var mere holdbare end høispændte. Det kan jo hænde at man i et og samme rum vil tænde et større eller mindre antal lamper, eller at man ikke vil brænde samtidig i to rum. Da bruker man «vendere». Et slikt arrange* ment er skematisk vist i fig. 122. Hvis lyset en kveld ikke vil funktionere, er det ikke sikkert at feilen ligger i krafts stationen. Det kan hænde at en av vore sikringer er gaat. Og er de gaat, er det naturligvis for at sikre os mot noget som er værre end at sitte i mørke eller med et talglys, som vore bedsteforældre greiet sig saa udmerket med, nemlig kortslutninger. Dekortslutningerne har foranstaltet meget galt og faat skylden for endda mer. Hvad er en kortslutning? Jo, det er at slaa en «bro» for elek> tronerne av saa svære dimensioner at der kommer en. Fig. 122. «Venders for lysekrone, saa enten 1 eller 2 eller 3 lamper kan lyse.