Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

KP -SSwreSHSB#"" 142 gawj- Fig. 132. Kobling av seriemotor. S betyder magnetviklingerne. lastning. Det reguleres ved magnetiseringen eller ved at lægge nogen viklinger ogsaa av hovedstrømmen om? kring. Maskinen kaldes da en compound^maskm, og de benyttes som sagt meget i smaa kraftstationer. Av motorer brukes seriemotoren meget. Den vil av sig selv gaa lang* somt naar den mottar meget strøm (har meget at drage paa), men gaar fort naar den har litet at trække og tar litet strøm. Derfor egner den sig godt til sporvognsmotor: langsomt opover bakke, hurtig paa flat mark. Hvordan er det at vi holder styr paa elektronerne, saa de fuldstændig lystrer os? Ikke bare stænger veien for dem, men sender ganske bestemte mængder av dem dit vi vil? Det sker først og fremst ved forandring av «veie^ nes» motstand, og det igjen enten, ved deres længde eller deres bredde. Hyppig brus kes reguleringsmotstande som i fig. 133. Ledningens ene ende fører til aksen for haandtaket og videre gjennem en fjær under denne, slik at den kan fortsætte fra «knotterne». Staar sveiven paa 1ste knot til venstre, gaar ledning gen videre direkte. Sættes sveiven paa 2 den knot, maa strømmen passere gjennem spiralen længst til venstre og faar saaledes en større motstand end før. Flyttes endda en knot, maa strømmen gaa gjennem de to spiraler til venstre, og motstanden økes endda mere, o. s. v. En slik motstand er sat ind til magnetanordningen i fig. 131 og fig. 132. Den kaldes i sidste til* fælde igangsætningsmotstand, idet Reguleringsmot* Strømmen maa her Fig. stand, passere gjennem de 5 venstre spiraler for at komme fra k til k, gjennem den dreibare arm G. ____ o , man begynder med at ha den størst mulige motstand inde — forat ikke