Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
starten skal være for voldsom — og efterhaanden
»skyter ut» motstande.
En anden maate at regulere motstanden paa er ved
at lægge flere eller færre ledninger mellem de to
punkter hvor reguleringen skal foregaa. Jo flere leds
ninger, des mindre motstand (større ledningsevne).
Har vi f. eks. en ledning med motstand 100 ohm, vil
vi ved at lægge en lignende paralelt med den første
faa den dobbelte ledningsevne, altsaa den halve mot?
stand, 50 ohm.
Av de mange arbeider som elektronerne utfører
for os, og som ikke er omtalt, skal endnu omtales
driften av sporveier og jernbaner.
Fig. 134.
Hjulene bevæges naturligvis av en motor. Den er
ophængt under vognen. Elektronerne kommer ned til
vognen gjennem en kontaktstang med en trisse øverst
eller gjennem en bøile med en aluminiumsskinne som
giir langs traaden. Men de faar ikke løpe like ind
paa motoren; først maa de dirigeres i passende mængde
og passende fart. Det er det som vognføreren gjør,
naar han dreier paa et haandtak paa et apparat som
kaldes kontroller. Ved denne reguleres særlig mag*
netisereringen. Magnetviklingen er opdelt i kveiler
som kan forbindes paa forskjellig vis. Ved kontroh
leren kan disse dels sættes i serie, hvorved motstanden
biir stor, og magnetiseringsstrømmen liten, dels kan
enkelte skytes ut, dels kan de sættes paralelt, hvorved