Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

Forfatter: O. Folden

År: 1915

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kristiania

Sider: 166

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000151

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 176 Forrige Næste
143 starten skal være for voldsom — og efterhaanden »skyter ut» motstande. En anden maate at regulere motstanden paa er ved at lægge flere eller færre ledninger mellem de to punkter hvor reguleringen skal foregaa. Jo flere leds ninger, des mindre motstand (større ledningsevne). Har vi f. eks. en ledning med motstand 100 ohm, vil vi ved at lægge en lignende paralelt med den første faa den dobbelte ledningsevne, altsaa den halve mot? stand, 50 ohm. Av de mange arbeider som elektronerne utfører for os, og som ikke er omtalt, skal endnu omtales driften av sporveier og jernbaner. Fig. 134. Hjulene bevæges naturligvis av en motor. Den er ophængt under vognen. Elektronerne kommer ned til vognen gjennem en kontaktstang med en trisse øverst eller gjennem en bøile med en aluminiumsskinne som giir langs traaden. Men de faar ikke løpe like ind paa motoren; først maa de dirigeres i passende mængde og passende fart. Det er det som vognføreren gjør, naar han dreier paa et haandtak paa et apparat som kaldes kontroller. Ved denne reguleres særlig mag* netisereringen. Magnetviklingen er opdelt i kveiler som kan forbindes paa forskjellig vis. Ved kontroh leren kan disse dels sættes i serie, hvorved motstanden biir stor, og magnetiseringsstrømmen liten, dels kan enkelte skytes ut, dels kan de sættes paralelt, hvorved