Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

 149 gelængde, netop mens der foregaar en svingning op* ned. Hvis bevægelsens forplantningshastighet utover, f. eks. er 10 m i sekundet og der foregaar 5 sving? ninger pr. sekund, altsaa en svingning pr. Vs sekund, vil bølgelængden bli det veistykke som bevægelsen forplanter sig utover paa Vs sekund, d. v. s. 2 m. I almindelighet: Bølgelængden — forplantningshastigheten: svingetallet. Alt dette gjælder for alle slags svingende bevæ* gelser. En svingende bevægelse som regndraapens egen vil ikke vare længe, nogen faa hop op og ned, og den kommer tilro, dens svingning dæmpes, som man sier. Om vi nu hadde en hel del elektroner opsamlet paa en kule og en nøitral eller elektronefattig kule litt Fig. 136. En lodret elektrisk gnist fotograferet i et speil, som dreier sig meget hurtig om en lodret akse. nedenfor den, kunde det hænde at spændingen blev saa stor at elektronerne slog over. Nu spørges det om ogsaa de har en viss træghet, saa de kommer længer end de skulde (eller der kommer flere end nødvendig til nøitraliseringen), og derfor atter biir drevet tilbake. Efter de forestillinger vi har gjort os om dem før — og de har jo sat os istand til adskillige forut* sigelser — venter vi træghet, og dermed en frem* og tilbakegaaende (oscillerende) utladning. At en utladning av en Leidenerflaske maa være oscillerende, antok alle* rede Helmholtz, senere beregnet Lord Kelvin hvordan slike svingninger maatte forholde sig. Men hvordan skal vi kunne faa iagtta dem ? Svingningerne i en elektrisk gnist maa være mange ganger hurtigere end i regndraapens plask. Men ogsaa her maa det bli foto* grafien som hjælper os. Feddersen fotograferte i 1862 en gnist mot et roterende speil. Istedenfor en enkelt