Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

150 stripe maatte der idetmindste bli et baand, hvis ut* ladningen i det hele tok nogen tid, og hvis den var frem* og tilbakegaaende, med foranderlig styrke (svak under skiftningen), maatte der bli flere baand. Fig. 136 viser et slikt fotografi, og det gir en smuk bekræftelse paa forutsætningen. Men sker der nu noget i rummet utenom gnisten? Noget i likhet med vandbølgerne utenom vanddraa* pens vei? Det kommer an paa om æteren tar sig noget nær av elektronernes passage. Vi har før set at allerede elektronernes eksistens skaper et kraftfelt som vi kunde opfatte som en stripning i æteren. Da vil elektronernes bevægelse forandre dette kraftfelt. Har vi £. eks. to kuler, hvorav den øverste er ladet med elektroner, vil kraftens retning være nedad. Flyr de fleste av elektronerne over paa den nedre kulen, vil kraften bli rettet opad. Det er ganske som med regn* draapens virkning. Molekylerne i vandet blev først trykket ned av draapens vegt, men senere blev de trukket op, fordi vanddraapen for tilveirs og skapte etslags hulrum. For sammenligningens skyld kunde vi nu heller tænke os et andet hoppende legeme end en vanddraape. Vandmassen skal forestille æteren, og vanddraapen elektronerne, men elektronerne er ikke «æter». Denne forandring i kraftfeltet forplanter sig utover som bølgerne i vand. Man pleier almindelig at uttrykke disse forhold omtrent slik: Den elektriske gnist med sine farende elektroner er en elektrisk strøm (motsat retning) som skaper et magnetfelt omkring sig. Men da strømmen skifter retning, forandres det magnetiske kraftfelt, og et foranderlig magnetisk kraftfelt skaper elektromotorisk kraft i alle ledere som befin? der sig i det. Det var jo slik vi tildels ræsonnerte under studiet av kraftmaskinerne. Det elektriske kraftfelt, stripningen i æteren, skifter altsaa uophørlig retning, og dette forplanter sig utover i videre og videre ringer til alle kanter, ikke bare til siderne, men ogsaa opover og nedover. Den fart hvormed forplantningen foregaar, er en bestemt egen* skap hos æteren, uavhængig av den oprindelige elek> tronebevægelses mængde eller fart. Denne forplantnings* hastighet kjender man fra lyset. Den er 300 000 km